Links på hjemmesiden

Linkpopularitet, off-page keywords og click-through popularity

Links

Få styr på dine links-begreber her

Jo flere links, der peger på et website, jo bedre placering får den. Derfor gælder det om at få så mange gode websites som muligt til at linke til ens egen side. Links fra dem, der i forvejen placeres højt, har også større positiv effekt. Et link fra en webside, der ligger højt på søgeordene, du satser på, tæller væsentligt mere end andre. Derfor skal man hellere satse på kvalitetslinks end flere fra irrelevante websteder, selvom de selvfølgelig stadig bidrager til en vis stigning.

Off-page Keywords

Off-page keywords er noget, især Google er modtagelig over for. Dit website stiger, hvis andre sider har dine søgeord i deres link til dig og også gerne i teksten på siden, som linket kommer fra. Bed linkpartnere om at indsætte linktekst med små variationer i linkteksten i stedet for en standard linktekst. På den måde undgår man, at søgemaskinerne pga. standardteksten vælger at nedsætte den vægtning, som linkene kunne bidrage med.

Linkbuilding er en vigtigt del af SEO

Links og linkbuilding kan du læse om her

Jo flere links, der er på en webside, jo mindre tæller de. Derfor bør du ved et gensidigt linkbytte kræve, at linket ikke bare bliver lagt ind på en liste med 100 andre. Desuden bør du også sikre dig, at dit link ikke placeres på en underside for langt nede i websitets hierarki. Links, der laves dynamisk ved et ID redirect, har søgemaskiner svært ved at læse, så prøv at overtale andre til at lave almindelige links til din side. Skriv gerne links til websitet i forskellige diskussionsgrupper, og husk at medtage nøgleord i dit indlæg og i linket, da disse links derved vægtes bedre. Ud over effekten på f.eks. Google giver dette også trafik fra den pågældende diskussionsgruppe.

Click-through popularity

Ud over antallet af personer, der vælger at besøge dit website, kan de fleste søgemaskiner også vurdere, om websitet var relevant for brugeren. Afhængigt af hvor længe der går, før besøgende klikker tilbage til søgemaskinen, eller om de bliver, giver dette i nogle søgetjenester en bedre eller dårligere placering. Derudover kan mange søgemaskiner også se, om besøgende vender tilbage til websitet igen.