Social media marketing med Slideshare

Skrevet af Niels Tybjerg d. 24 apr 2013, 13:53

Mange B2B-virksomheder overser Slideshare som et værdifuldt socialt medie.

 

Slideshare er den foretrukne online platform til at dele præsentationer og slideshows.

Platformen er et af de mest besøgte sociale medier i professionel sammenhæng - særligt af virksomhedsledere - og det gør den ekstra værdifuld, hvis I lever af B2B-salg.


Slideshare ejes af Linkedin

Det er Linkedin, der står bag Slideshare, og de to sociale medier integrerer også helt naturligt med hinanden.

Hvis du ofte afholder præsentationer får du altså her en mulighed for nemt og visuelt at dele dine slides med hele dit professionelle netværk.

 

Præsentationer som en del af jeres content-strategi

Den gode præsentation kan sige rigtig meget om dig som konsulent og specialist. For det første giver du stærkt indhold væk gratis, og det  kan næsten ikke andet end at styrke dit image i dit netværk.

For det andet er det en nem mulighed for at vise autoritet på et område i en visuel form, som er nem at fordøje for modtagerne.

For det tredje har du mulighed for at "tease" til din viden på et område uden at give det hele væk, da præsentationen alligevel kun fortæller historien i overskrifter.

Og så er det en fin lille bonus, at Slideshare-præsentationer typisk ranker rigtig godt på Google.

 

Så enkelt kan det gøres

Ligner dine præsentationer stadigvæk noget fra dengang, Bill Gates første gang lancerede PowerPoint tilbage i 1990? Frygt ej - for det behøver ikke at være så svært.

Nedenstående Slideshow er lavet på et øjeblik med den gratis iPad app Haiku Deck, og der findes masser af lignende løsninger, der kan få dine præsentationer til at ligne en million.

 

 

Niels Tybjerg er Persuasive Copywriter hos IIH Nordic. Følg ham på Twitter eller Google Plus, hvis du vil have seneste nyt om konverteringsoptimering, SEO og sociale medier. 



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke