Google Analytics alligevel lovligt i Norge

Skrevet af Steen Rasmussen d. 7 feb 2013, 13:17

 

Det norske datatilsyn har måttet trække alle påstande om, at Google Analytics var ulovligt tilbage. Så længe IP adressen anonymiseres, mener de ligefrem, at ”Google Analytics er godt at bruge for alle norske virksomheder."

Det norske datatilsyn var ellers ude i efteråret under stor international mediebevågenhed og erklære Google Analytics for ulovligt, men nu har undersøgelserne vist, at det absolut ikke er tilfældet.

 

Dybere indsigt i databehandlingen i Google Analytics
Som en del af processen har Datatilsynet fået et dybere indblik i processerne omkring databehandlingen i Google Analytics og må på denne baggrund konstatere, at deres bekymringer ikke var begrundet. ”Google har nok haft sit på det tørre hele tiden” udtaler Bjørn Erik Thon, Direktør for Datatilsynet i Norge til digi.no.

 

IP-adressen ikke et problem
Et af de elementer de var bekymrede for var omkring IP-anonymiseringen og om brugernes informationer nu reelt blev anonymiseret. Efter analysen er vurderingen fra det norske Datatilsyn nu, at det sker under trygge rammer. Selvom hele IP-adressen reelt videresendes til Google, bliver alle kilder anonymiseret.

 

Ingen sammenfletning af Google Data
En anden bekymring mange andre har været ude med er, at Google bruger data på tværs af de forskellige medier. ”Vi var bekymrede for, at Google samlede data fra Google Analytics, Gmail, Youtube, Chrome og så videre, og det må vi nu konstatere ikke finder sted” konstaterer Bjørn Erik Thon.

 

Læse mere om datatilsynets afgørelse her

Steen Rasmussen er partner hos IIH Nordic og en af Skandinaviens førende webanalytikere. Han er en anerkendt taler på konferencer i Danmark og udlandet. Du kan blandt andet følge ham på LinkedIn og Twitter.



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke