Bliv klogere på Mike King - hovedtaler på WAW

Skrevet af Sofie Hermansen d. 13 jun 2014, 12:15

Når WAW skydes af stablen på Professionshøjskolen Metropol d. 18. juni, bliver det med en international online-profil som key-note speaker.

Mike King er kendt som en af de skarpeste content-eksperter pt. og en underholdende og dygtig formidler, og han tager sin nyeste viden og bedste tips med i kufferten til København.

Den navnkundige King of Content er særligt kendt som Global Associate hos Moz, hvor han blogger om betydningen af content for SEO, holder webinarer og foredrag og meget andet.

 

En radikal tilgang til content

Med et udgangspunkt som software og web developer har Mike King igennem mange år specialiseret sig i SEO, og han står for et radikalt, nyt syn på arbejdet med online synlighed - Content is King, og the King of Content har ved flere lejligheder bevist, at hans tilgang bærer frugt.

Således var han den drivende kraft bag genrejsningen af SEO-firmaet iAquire, som ved at fokusere på kvalitets-content i stedet for gammeldags SEO-teknikker og tvivlsom linkbuilding - der lige efterhans ansættelse fik dem smidt helt ud af Googles index – genfandt deres virksomhedsgrundlag og mangedoblede deres online synlighed:

 

 

Med Mike King ved roret og en nytænkende tilgang til SEO fik iAquire vendt en dødsspiral til en succeshistorie.

 

Mike King om Kanye West og målgruppeorienteret content

Hvis du vil læse mere om Mike Kings SEO-tanker og hans brud med den traditionelle SEO-tilgang, har han skrevet et inspirerende blogindlæg, krydret med en gennemgående (og meget festlig) Kanye West-analogi, hos Moz. Det finder du her.

Når Mike King taler content, er det altid med udgangspunkt i målgruppeindsigt og data – derfor er en strategisk tilgang til arbejdet med personas en af hans væsentligste pointer. Blandt andet har han introduceret begrebet keyword level demographics, der beskriver, hvordan man med udgangspunkt i demografisk indsigt på keyword-niveau, kan ramme modtageren med perfekt målrettet kvalitetsindhold.

Find Mike Kings blogindlæg fra Moz.com om keyword level demographics her

Hos copyblogger har Mike King bygget videre på sin persona-fokus og udgivet en grundig, hands-on gennemgang af, hvordan du med fordel kan inddrage personaer i arbejdet med at identicifere, hvilket indhold dine besøgende leder efter, lukke hullerne i dit content og på den måde øge konverteringerne dramatisk. Du finder artiklen her.

 

Content marketer, taler og rapper

Ud over at skrive indsigtsfulde og underholdende blogindlæg og artikler om content marketing samt skabe resultater for en lang række virksomheder som digital marketing konsulent, er Mike også en erfaren underviser og foredragsholder og hyppig taler på en lang række af de mest prominente, internationale online marketing konferencer. Her er han kendt for at krydre sin enorme online-indsigt og faglige tyngde med masser af energi, humor og fortælleglæde.

Mike King er en mand med mange talenter og udover sit imponerende CV og mange bidrag til online marketing, er han også rapper og har sågar taget patent på rap-opfindelsen “blindfold freestyle”.

 

 

SEO-verdenens svar på Jay-Z kan mødes til en eksklusiv masterclass hos IIH Nordic d. 17. juni eller ses på scenen til WAW dagen efter. Det er stadig muligt at tilmelde sig Mike Kings masterclass – hvis du er hurtig, kan du også nå at melde dig til Web Analytics Wednesday her.



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke