The King of Content kommer til WAW

Skrevet af Niels Tybjerg d. 7 okt 2014, 13:23

Vi er glade for at kunne præsentere Michael King som international hovedtaler til Web Analytics Wednesday d. 18/6 samt 3 andre spændende talere.

Michael King er en af de tunge drenge på de internationale konferencescener, hvor hans underholdende oplæg om datadrevet SEO og content marketing har begejstret på alt fra MozCon til Pubcon, SMX og SES New York.

Michael, der er bedre kendt som @iPullRank på Twitter, er bl.a. anerkendt for sit arbejde med at komme ind og vende skuden for det amerikanske SEO-bureau iAcquire, da de blev smidt ud af Googles index for at benytte blackhat SEO-teknikker.

Et arbejde der krævede et paradigmeskift fra gamle SEO-teknikker med købte links til benhård content marketing med fokus på at skabe værdi for de besøgende.

En musikalsk tilgang til online marketing

Michael King er desuden en rutineret rapper med flere pladeudgivelser bag sig, hvilket publikum fik en forsmag på, da han var taler på MozCon:

 

 

Udnyt data til content marketing

Michael King vil komme og fortælle om, hvordan han har brugt data og tools til at kreere kvalitets-content for nogle af verdens største brands – fra Ralph Lauren til SanDisk.

 

Et stærkt hold til Mega WAW

Selvom Michael King sagtens kunne udfylde hele taletiden til WAW, har vi alligevel valgt at hive et par andre spændende navne ind til det, der tegner til at blive året Analytics-begivenhed på dansk grund:

 

Waqas Rafiq – TDC case

Waqas er en af TDC-koncernens mest erfarne webanalytikere, og har tidligere talt på WAW. Han kommer og fortæller om, hvordan TELCO-branchen får det optimale ud af meget store mængder data.

 

Niels Tybjerg – small data

IIH Nordics Digital Content Strategist vil fortælle om, hvordan du med marketing automation tracker de besøgende på personniveau og tilpasser markedsføringen til den enkeltes interesser.

 

Christopher Brixen – Last click is so last year

Christopher, der er Country Manager hos Precis Digital, er én af de kun 5 danskere, der ligesom partnerne fra IIH, Steen Rasmussen og Henrik Stenmann er udvalgt af Google til at undervise indenfor deres ”Partner Akademi”. På WAW vil han fortælle om sin tilgang til attribution modelling.

 

De første 120 pladser er allerede booket til WAW. Skriv dig op nu og kom og mød cremen af den danske web analytics branche.

tilmeld-dig-waw

 

Hvem vil du gerne høre til WAW?

Det samlede program til WAW er endnu ikke færdigt, og vi er fortsat ved at finde spændende talere. Har du et forslag til, hvem du gerne vil høre?

Vi kan ikke garantere det kan lade sig gøre, men hvis det giver mening, så giver vi den alt vi har…

 



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke