Vil Googles mobilegeddon sprede sig til AdWords?

Skrevet af Mads Bøgh Larsen d. 24 apr 2015, 14:02

 

Google prædiker mobilvenlighed og lynhurtige websites – og det kan reelt kun være et spørgsmål om tid, før Google lancerer en mobilfokuseret opdatering af Google AdWords, ligesom de har gjort på organiske resultater.

 

Google droppede bomben

Google har de seneste par måneder fremhævet mobilvenlige websites, når du søger via mobile devices.

D. 21. april smed Google en ny algoritme-bombe, som startede det der hurtigt blev døbt #mobilegeddon. Kort sagt, var det en nedgradering af ikke-mobilvenlige websites på Google-søgninger fra mobile devices.

Er I ikke mobilvenlige? Så har I muligvis allerede mistet en del organisk trafik og kunder, der har fået sværere ved at finde jer på Google, hvilket allerede har skabt panik i online-branchen.

 

Bliver AdWords hevet ind i kampen?

En ting er, at den organiske trafik skal være mobilvenlig for at tilfredsstille brugernes behov – men hvad med den betalte annoncering? Hvad med alle dem, der betaler for deres placeringer?

Det estimeres, at mellem 40-60% af alle Google-søgninger foretages fra mobile enheder, afhængig af branche. Derfor er det ikke længere holdbart, at Google-søgninger på mobil viser ikke-mobilvenlige resultater – i vores optik heller ikke i AdWords.

Hvorfor ikke? Fordi Google har sin eksistensberettigelse i, at brugerne får de mest relevante søgeresultater. Hvis I bare kan betale jer til en topplacering, men er totalt ligeglad med om jeres website kan ses på en mobil – så har både I og Google et problem.

 

Google er blevet verdens største søgemaskine pga. sin troværdighed. I sidste ende har brugernes oplevelse på de hjemmesider de besøger gennem Google stor betydning for deres opfattelse af Google.

 

Google roder altid i maskinrummet

Der er allerede observeret de første tegn i markedet på, at AdWords også rammes af mobilegeddon.

Her et eksempel på, at der i Google Canada bliver eksperimenteret med mobile friendly tags i AdWords-annoncer.

*Kilde: http://searchengineland.com/spotted-mobile-friendly-tag-showing-for-adwords-219419

De arbejder sågar på at ”straffe” langsomme, load-tunge sites ved organiske søgninger med et rødt advarsels-tag. Google har dog næppe interesse i at gøre det samme på betalte visninger, da det vil gå ekstremt hårdt ud over trafikken at sætte røde advarselsskilte på deres indtægtskilder.

 

*Kilde: http://searchengineland.com/google-testing-red-slow-label-search-results-slower-sites-215483

 

Mobilsøgninger bliver stadigt mere funktionelle

Google har gjort meget de seneste år for at optimere kundernes oplevelse af mobilsøgninger ved tilføjelsen af en masse værdiskabende features:

 

  • Opkaldsudvidelse
  • Adresseudvidelse
  • App-udvidelse
  • Deep call linking

 

…og mange andre kommende features som f.eks. Callmetrics.

Google har udtalt, at det på nuværende tidspunkt ikke har en effekt på Quality Score, men Googles ”vision” har efter eget udsagn altid været relevans og brugeroplevelse – og de betalte resultater skal altså kunne matche de organiske på begge parametre.

Måske tror nogle annoncører, at de kan betale sig fra manglende mobilvenlighed og dermed beholde 1. pladsen på både pc og mobil. Hos IIH Nordic mener vi, at det på sigt er utopisk.

 

Mobilvenlighed vil automatisk give dig flere besøgende via Google

Mobiltilpasning og lavere load speed er simpelthen en tvungen nødvendighed fremover, før at Googles mobiltrafik bare brager gennem taget. Mobilvenlighed og Quality Score hænger uløseligt sammen, og de vil kun blive endnu bedre venner i fremtiden. Se det ikke som et kortvarigt problem med en hurtig lappeløsning. Gå i stedet all in på mobilvenlighed, og se det som et potentiale til at få flere kunder.

Hos IIH Nordic kan vi kun appellere til at få mobiltilpasset dit website – ikke for Google skyld, men for jeres egen og eventuelt jeres kunders skyld, også selvom I hovedsagligt fokuserer på betalt annoncering.

Har I brug for hjælp til mobil SEO-optimering eller en opdatering af jeres AdWords-strategi, så giv os et kald på 70 20 29 19. Et skarpt fokus på mobilvenlighed vil helt naturligt give jer mere Google-trafik fremover.

Tjek om jeres hjemmeside er mobilvenlig her: https://www.google.com/webmasters/tools/mobile-friendly/



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke