Få større indsigt i jeres kunder med personas

Skrevet af Sofie Hermansen d. 28 okt 2015, 23:50

 

Læs hvordan personas kan hjælpe med at målrette jeres online marketing og salg - og få en invitation til persona morgenmøde d. 30. august kl 8:30-10:00

De fleste virksomheder ved alt for lidt om, hvad der får deres kunder til at løfte armene i begejstring, hvad brugerne tumler med af daglige irritationsmomenter og hvad der skal til for, at de kalder en arbejdsdag god.

De ved ikke i hvilke situationer, brugerne interagerer med deres produkt eller hvorfor de besøger deres hjemmeside. Derfor understøtter jeres markedsføring ikke kundernes beslutningsprocesser, og I går glip af at konvertere leads til kunder.

Personas er portrætter af jeres ideelle kunder

En persona er en fiktiv karakter med generelle træk, der beskriver de forskellige behov, mål og observerede adfærdsmønstre jeres aktuelle og potentielle kunder har. 

Personas gør jer mere relevante for jeres kunder, og sætter ord og billeder på lige præcis de professionelle aktører, I har brug for at tiltrække, engagere og udvikle til kvalificerede leads.

 

En persona gør det ikke alene

En persona kan være bindeleddet i jeres organisation og en fælles reference for f.eks. salg, marketing og administrationen. Men det kræver, at I knytter dem til jeres strategi og bruger dem som et fast holdepunkt, når I planlægger alt fra events til hjemmeside og endda produktudvikling.

 

Integrer personas i jeres løbende arbejde

For at få succes med brug af personas, er det vigtigt, at I forholder jer til dem løbende og bruger dem aktivt.

For eksempel kan I tilknytte personas til alle individer på jeres nyhedsbrevsliste, så I har mulighed for at køre segmenterede mails, der er langt mere målrettede end de sædvanlige ”spray and pray” kampagner, som alt for mange stadigvæk sender ud.

I kan også begynde at identificere personas i jeres webanalysedata ved at kigge på demografisk data, affinity segments, devices og meget mere og derudfra måle på, hvilke personas, der konverterer bedst.

Kom nemt i gang med personas – download vores skema

Personas kan laves på tusind forskellige måder og med varieret detaljeringsgrad. Det vigtige er bare, at I får dem lavet og er konsekvente i brugen af dem.

For at gøre processen nemmere for jer, har vi lavet et intuitivt personaskema, som I frit kan downloade her.

 

Vil du helt ind under huden på dine kunder?

Du kan komme til gratis morgenmøde om personas tirsdag 30. august 2016 kl. 8.30-10.00.

Hør hvordan du øger kundeloyalitet med personas, hvordan du kortlægger kunderejser og laver brugersegmentering.  

Book din plads til morgenmødet nu



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke