3 mobilstrategier for AdWords annoncører

Skrevet af Thomas Hermann d. 19 apr 2016, 14:47

Mobiltrafikken brager afsted – det kan næppe længere overraske nogen – men, hvordan er det ud med din mobilstrategi? Brager den også afsted, eller er den skudt til hjørne på din uendeligt lange to-do liste? 

 

3 mobilstrategier for AdWords annoncører

 


Sandsynligheden – eller nærmere risikoen – for at I endnu ikke har udarbejdet en konkret mobilstrategi er overhængende.


Mobilstrategi for AdWords Annoncører: Go Mobile or Go Home

Men frygt ej, i dette indlæg får I kvit og frit serveret 3 konkrete eksempler på hvordan AdWords annoncører kan arbejde med mobilstrategi  –  lige til at tage ned fra hylden og implementere. Så bliver det vist ikke meget nemmere.

Men ligesom i eventyrene, hvor prinsen skal gå så grueligt meget igennem, før han får prinsessen og det halve kongerige – så starter vi lige med en velment løftet pegefinger, før jeg løfter sløret for AdWords annoncørens guide til mobilstrategi.

Mobiltrafikken vokser eksponentielt, men hvor er jeres mobilstrategi?

På trods af det åbenlyse faktum, at mobiltrafikken vokser eksponentielt, ser vi stadig mange AdWords annoncører, der endnu ikke har en mobiloptimeret hjemmeside.

Det skriger til himlen, at vores tilgang til at få flyttet vores digitale fokus, til også at tage hånd om vores mobiltrafik, er så afslappet. Som minimum bør virksomhederne sikre, at de mobile brugere får en god oplevelse. Men samtidig skal I naturligvis sørge for, at disse brugere bidrager positivt til forretningens indtjening.

Hvad tror du forhindrer kunderne i at handle fra mobilen på jeres hjemmeside? Svaret er for langt de fleste: Brugervenlighed.


Købsflowet skal også være optimeret til mobil

I skal gøre det nemt for kunderne at konvertere via deres mobil på jeres hjemmeside. Har I som udgangspunkt ikke engang et mobiloptimeret site, ja så sidder I allerede allerbagerst i bussen. Og når vi taler mobiloptimeret, så gælder det ikke kun for sitet - hvad med jeres købsflow? Har du sikret dig, at købsflowet er optimeret til mobil-brugerne?

Vi bliver som AdWords annoncører nødt til at tilpasse os den verden, vi er en del af og følge med udviklingen – alternativet er at dreje nøglen om, en option de færreste vil vælge.


Vi køber i stigende grad ind fra mobilen 

Historisk har vi mest brugt mobilen til research, prissammenligninger og andre high-funnel aktiviteter. Men i dag foretager vi i stigende grad selve konverteringen via mobilen. Vender vi for en kort stund blikket mod USA, understreger nedenstående tal, hvilken vej udviklingen går. Næste år forventes det, at over halvdelen af de transaktioner, vi foretager online, vil komme fra en mobil enhed.  

Mobilen bruges til køb og konvertering

Ja, men det er jo USA, tænker du måske - i håbet om at vinde lidt tid - men her må jeg desværre skuffe dig.

4 ud af 10 danskere køber allerede fra mobilen

Vi er faktisk ret godt med i Danmark. Se blot disse tal fra DIBS baseret på e-handelen i 2015. De viser, at 4 ud af 10 danskere køber via deres mobil -  så vi er lige i hælene på USA. 

Det er med andre ord ikke til diskussion, at forbrugernes adfærd er ændret. Nu er der bare tilbage, at vi som annoncører også anerkender dette, og ser det som en mulighed - fremfor en begrænsning. Det kræver en effektiv mobilstrategi.


Den rette mobilstrategi for AdWords

Så med alt dette in mente, er det ekstremt vigtigt, at have den rette mobilstrategi, når det kommer til AdWords

Det kunne ikke være mere forkert at tro, den ”klassiske” desktop tilgang vil fungere på mobilen. Så er du en af de AdWords annoncører, der allerede har en optimeret hjemmeside og købsflow, får du her 3 konkrete forslag til, hvordan du kan arbejde med din mobilstrategi.

 

Mobilstrategi 1 – Retarget ’researchere’ 

Trods det faktum, at vi netop har slået fast, at mobilen står for flere og flere transaktioner, er det stadig et device, der også anvendes flittigt i research-fasen. Derfor er det oplagt for mange annoncører at have en specifik mobilstrategi med fokus på at opfange samtlige brugere. Det er brugere, der tidligere har udvist interesse i fx produkter, som I nu eksponerer for et mere taktisk low-funnel budskab.

Ved at opbygge en remarketing-liste, der opfanger alle besøgende, som er kommet til sitet via non-branded / high-funnel søgninger, har I med et snuptag isoleret et interessant segment. Et segment, der tidligere har udvist en top-funnel research-adfærd, og som er værdifuldt at få genaktiveret. 

Og vil I gøre segmentet yderligere interessant, så læg eventuelt et yderligere data-lag på i form time-on-site, tid siden sidste besøg eller lignende.

Mobilstrategi 2 - In-Store Searches

In Store Searches, eller ”show-rooming” som det også kaldes, er et oplagt sted at sætte ind, hvis I har fysiske butikker og sælger lav-involveringsprodukter.

Det er ingen hemmelighed, at forbrugerne anvender deres mobiler i butikkerne til at lave prissammenligninger. Måske gør du det allerede selv - står i butikken og kigger på de nye sko, du ønsker dig? Uden at tænke over det, hiver du mobilen frem, og søger straks efter en endnu bedre deal på netop denne model. Så hvad stiller man som forretning stille op, hvis man ikke er billigst?

Én ting, I kan gøre for at øge chancerne for, at salget ikke forlader butikken, er at oprette geografisk snævre kampagner målrettet samtlige relevante mærke- og modelsøgninger i kombination med pris, laveste pris, tilbud o.l. Dermed rammer I brugerne med et super taktisk og skræddersyet budskab - mens de står og kigger på det fysiske produkt og er i købs-mode.

Udbyt in store searches i din AdWords mobil-strategi

AdWords mobil-strategi for butikker

Super effektivt og ikke særlig omkostningstungt, da volumen sjældent vil blive ret stor.

Da det som bekendt ikke er muligt at målrette udelukkende mobil, kan I med bid modifier sikre, at den (næsten) udelukkende eksponeres på mobilen. Sæt en CPC, der er lav nok til ikke at blive vist på desktop, og sæt så en bid modifier på kampagner på +300%.

 

Mobilstrategi 3 -  Leadgenerering via click-to-call kampagner

Med denne mobilstrategi går I benhårdt efter at få opkald til jeres virksomhed. Specielt på B2B markedet, og ved komplekse produkter eller services med en længere indsalgstid, er det en effektiv mobilstrategi for AdWords annoncører.

Mobil-strategi for AdWords 3: Leadgenerering via click-to-call


Det er en ’straight forward’ mobilstrategi. Det eneste, det kræver er, at I har et call-center eller konsulenter, der er klar til at besvare telefonerne. Og så skal I naturligvis sikre, at call only kampagnerne kun er aktive i det tidsrum, hvor telefonerne bliver besvaret. Glemmer I denne lille detalje, får kampagnerne hurtigt den modsatte effekt, til skade for brand'et – men det er et helt andet blog-indlæg. 

Så længe I har styr på ovenstående, er denne mobilstrategi en glimrende måde at hverve nye kunder på. Mange vil gerne bruge telefonen til at få forklaret det komplekse omkring produktet, eller til at booke et møde.

Den eneste udfordring ved denne mobilstrategi, er at udvælge de rette søgeord, der skal drive opkaldene. Det virker bedst på brand- og andre relaterede low-funnel søgninger, da I risikere at begrave call centeret i kolde leads, hvis I går for bredt ud. 

Og så er det naturligvis ekstremt vigtigt, at call-to-action for annoncerne er opkaldsfokus. Vi ser desværre fra tid til anden annoncører, der bruger deres standard desktop extensions til også denne type kampagner – det er no-go.

Skal vi tage et kig på jeres mobilstrategi for AdWords?

IIH Nordic er Google AdWords specialister siden 2005 med fokus på resultater, udvikling og færre omkostninger. Har du brug, at vi tager et kig på jeres mobilstrategi, så I får flere konverteringer og et mobiloptimeret købsflow? Kontakt os uforpligtende via kontaktformularen eller ring på telefon 70 20 29 19.

 

 



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke