IIH Nordic er Danmarks første Optimizely Solutions Partner

Skrevet af Niels Tybjerg d. 20 jun 2016, 06:04

Optimeringsplatformen, der det seneste år har udvidet repertoiret med website personalisering, indgår strategisk partnerskab med IIH, der ser datadreven personalisering som et af de vigtigste indsatsområder i virksomheders digitale strategi.

Optimizely har i en årrække været et af de bedste bud på en brugervenlig A/B testplatform, som virksomheder i alle størrelser kunne komme i nærheden af, og IIH Nordic har arbejdet med platformen på tværs af en lang række kunder stort set siden, den blev lanceret i 2010.   

Derfor har det været et naturligt skridt at gøre parforholdet officielt med et partnerskab, og vi er glade for at være Danmarks første Optimizely Solutions Partner.

Fra simple A/B tests til sofistikeret personalisering

I sommeren 2015 gik Optimizely fra kun at fokusere på A/B test-, splittest- og multivariate testløsninger til at udvide produktpalletten med et enterprise-værktøj der er udvidet med et både tilgængeligt og avanceret personaliserings-tool, der kører på samme driftssikre interface som deres anerkendte testing-motor.

Fremtidens markedsføring er personlig

Dette har været en medvirkende årsag til, at IIH Nordic har valgt at gå yderligere ind i partnerskabet med Optimizely, da vi ikke bare ser personalisering som en ny fantastisk feature, men som en direkte nødvendighed for at tilfredsstille de behov, som vores kunders kunder hver dag stiller til relevans og præcision i den kommunikation, de bliver mødt af på de digitale platforme. 

Behovet afspejler sig i de marketingmetoder, som virksomheder har sat på dagsordenen til at skulle prøve af i 2016, hvor Optimizely både kan personalisere ud fra adfærd, interesse, persona og geografisk placering, så længe det kobles sammen med de rette datakilder.   

 Personalisering er på agendaen i 2016

Mød Optimizely i København til efteråret

For at gøre partnerskabet officielt, har vi inviteret Optimizely til et event om personalisering til september, hvor de vil dele ud af de mange erfaringer, de har med at gøre optimering og personalisering tilgængeligt for alle typer virksomheder - fra internationale giganter som SONY, Salesforce og The Guardian til SMB-virksomheder med små budgetter og begrænsede ressourcer.  

Det bliver et eksklusivt event med et begrænset antal pladser, men du kan allerede nu reservere en plads på nedenstående formular. Så bliver du kontaktet, når vi har en endelig dato for eventet.  

Reserver din plads og få besked, når vi har en dato:



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke