De fire verdenshjørner i jeres content marketing strategi

Skrevet af Sofie Hermansen d. 14 mar 2016, 12:03

Gør dig klar til at styre jeres content marketing-skib sikkert fra havn

 

Kun 35% af virksomheder, der arbejder med content marketing har en dokumenteret strategi, ifølge Content Marketing Institute. En dokumenteret content marketing strategi gør jer ellers mere effektive og reducerer antallet af udfordringer.

Men lad os være ærlige – for de fleste er det svært at hive en halv dag (plus det løse) ud af kalenderen, bare for at forvandle det, I allerede har i hovedet til bankende bogstaver på computerskærmen.

Her i IIH Nordic udarbejder vi mange content marketing strategier (vi underviser endda i det), så vi ved, at jeres content marketing tiltag reelt bliver mere effektive med en dokumenteret strategi.

Men vi arbejder også med effektivitet og produktivitet – og derfor ved vi også, at en af de allersikreste måder du kan øge din effektivitet på, er når du kender dit mål.

Ruten vil helt sikkert ændre sig undervejs (og måske også målet i sig selv), men hvis I ikke ved, hvad I styrer efter, når I helt sikkert aldrig frem.

Derfor – gør dig selv og din effektivitet en tjeneste og start med at beskrive:

De 4 verdenshjørner i content marketing strategi

 

1. Hvilken værdi giver I videre?

Kernen i content marketing er at uddanne jers kunder til at blive bedre kunder og klæde leads på til at træffe informerede beslutninger. Derfor er første skridt at glemme alt om produkter og funklende features, og i stedet fokusere benhårdt på at sætte flere ord på denne ene ting: Værdi.

  • Hvad er kernen i det I giver videre?

Sælger I computere eller udfordrer I status quo med brugervenlighed, der sprænger alle rammer? Udvikler I software eller arbejder I målrettet på at udrydde manuelle processer og frigøre tid?

Hvis du ikke har set Simon Sineks efterhånden berømte TED Talk ”Start with Why”, så bliv inspireret her.

For at gøre det helt konkret kan du nedskrive de 3 ting, I gør allerbedst inden for fx:

  • Jeres unikke kompetencer
  • Den know how I giver videre
  • De processer eller arbejdsmetoder, der er med til at opnå resultater for jeres kunder

Når I ved hvilken værdi I giver videre, er I klar til næste skridt.

 

2.      Hvad er jeres historie?

Hvordan præsenterer I jeres brand? Hvorfor blev virksomhedens grundlagt i første omgang? Hvad var drivkraften?

Med storytelling taler I til læserens følelser og tager dem med på en rejse. Og det er uanset om det er jeres overordnede brand-storytelling, eller historiefortælling knyttet til de bestemte løsninger eller udfordringer jeres ydelser hjælper med.

Når I kan fortælle, hvordan læseren kan ændre sig og nå nye højder – har I en stensikker konvertering.

 Storytelling

Se hele infographic'en om storytelling fra i-Scoop her


3.      Hvilke mål hjælper jeres content marketing brugerne med at opfylde?

Netop fordi content marketing handler om at uddanne kunderne, skal det content I producerer, fokusere på brugerens mål. Hvis I ikke allerede har en fornuftig ide om hvad deres mål er, har I lidt benarbejde foran jer.


2 tip til at kortlægge kundernes mål: Personas og buyer’s journey

Personas er datadrevne kundearketyper, der inddrager både demografiske, kvantitative og kvalitative data.

Med personas sætter I ord og ansigt på jeres ideelle eller reelle kunder. I beskriver hvor gamle de er, deres funktion, opgaver – og hvad der holder dem vågne om natten. I kan bruge data til jeres personas fra fx web analytics data, kundeinterviews, sociale medier med mere.

Og du kan læse mere om personas her.


Koblet med buyer’s journey gør personas jeres content knivskarpt
, så I tiltrækker flere leads og øger konverteringsraten.

Buyer’s journey gør op med den klassiske forestilling om salgsprocessen som en lineær proces, der udgår fra afsenderen (typisk virksomheden).

I stedet fokuserer buyer’s journey på, at brugerne er i forskellige faser og i disse har forskellige mål, behov og spørgsmål. Derfor skal I have forskelligt content til de forskellige faser.

Brochurer om fordele og features kan være udemærkede til beslutningsfasen (forudsat de er interessante at læse), men hvis I ikke har content, der opfylder brugerens behov i awareness fasen, når de formentlig aldrig til beslutningsfasen.

 

Hubspots illustration af buyer's journey giver inspiration til hvilke mål jeres content skal opfylde og hvilke spørgsmål I skal besvare i hver fase. 

 


4.      Hvor starter I fra?

Ud over at fokusere på brugernes mål, skal jeres content marketing også være afstemt med forretningens mål. Det giver ingen mening at fokusere på at generere brand awareness på sociale medier, hvis virksomheden bløder eksisterende kunder.

Så husk forretningens mål og start jeres content marketing strategi lige der, hvor forretningens mål krydser brugerens behov.

Det er det vi kalder ’the sweet spot’

                

Start jeres content marketing rejse der, hvor kundernes mål mødes med forretningens mål.


Hvordan finder I the sweet spot?

Det kræver en grundig analyse at kortlægge the sweet spot, og det er typisk noget af det, vi hjælper vores content marketing kunder med. Når I går I gang med jeres sweet spot proces, så anvend de data I har fra fx web analytics, content performance, sociale medier mv. Dermed undgår I at basere jeres fremtidige content marketing strategi på gisninger.

Vi vil have autencitet

For udover at være for pushy med salgsbudskaberne, viser en brugerundersøgelse fra Hootsuite, at der ikke er noget brugerne synes er mere irriterende end virksomheder, der forsøger at koble deres brand til enhver trend.

Det fjerner autentiteten og hjælper i øvrigt heller ikke på jeres konverteringsrate.


Er I klar til at lette anker?

Det var dagens indspark til jeres content marketing strategi. Del meget gerne dine bedste erfaringer eller eksempler i kommentarfeltet nedenfor.

Skal I i dybden med content marketing, kan vi tilbyde inspiration i flere varianter:

  1. Heldagskursus i content marketing med fokus på personas, storytelling, mål, metrics og meget mere
  2. Skræddersyede content marketing workshops – kun med fokus på jeres situation, behov og mål. Halv- eller heldags.
  3. Foredrag og oplæg om content marketing. Fra en time. Emnet udvælges i samarbejde med jer.

Kontakt os på telefon 70 20 20 19 eller via kontaktformularen her, hvis du vil have mere information om workshops eller foredrag.

 

 



Synes du dette indlæg var spændende?

Del det med dine venner på de sociale medier




Efterlad en kommentar


Hold dig opdateret

Få seneste nyt om indhold og events direkte i din indbakke