Velkommen på kursus hos IIH Nordic

Vi glæder os til at tage imod dig!

Praktisk & fakta

Praktisk og fakta om IIH Nordics kurser

Forplejning

Al forplejning er omfattet i kursusprisen. Kursusdagen starter kl. 9.00 med fælles morgenmad med kaffe, te, juice, boller, ost, og syltetøj. Frokost er ligeledes inkluderet i kursusprisen og består af en alsidig tag-selv buffet med et bredt udvalg af salater, kød og friskbagt brød. Om eftermiddagen serverer vi chokolade, kage og sodavand. Hele dagen er der naturligvis kaffe, te, vand og frisk frugt til rådighed. Hvis du har andre ønsker, så giv os endelig besked i god tid.


Hvornår skal jeg tilmelde mig?

Vi anbefaler hurtig tilmelding, da kurserne kan blive udsolgt, det er dog muligt at tilmelde sig helt frem til dagen før kursus start.


Betaling

Du vil modtage din faktura via den mailadresse du har registreret - betaling skal ske senest 8 dage efter modtagelse af fakturaen. Din tilmelding er bindende i det øjeblik, du har fået bekræftet din tilmelding.


Deltagelse

Din kursusplads er ikke personlig, og du kan derfor frit overdrage den til andre. Du skal dog være opmærksom på, at det stadigvæk er dig, der bliver faktureret, medmindre andet er aftalt inden kursusstart.


Udleveret materiale

IIH Nordic bevarer rettighederne til alt udleveret materiale. Det er derfor ikke tilladt for kursusdeltagerne at mangfoldiggøre eller distribuere materiale uden for deres egen organisation uden IIH Nordics foregående skriftlige tilladelse.


Afmelding

Bliver du forhindret i at deltage i kurset eller ønsker at afmelde dig igen, kan det gøres uden beregning frem til tre uger før kursusstart. Ved afbud senere end tre uger før og senest 14 dage før kurset betales et gebyr på kr. 500. Ved afbud mindre end 14 dage før kurset betales hele kursusgebyret. Bliver du forhindret i at deltage i kurset, men ønsker at deltage på et senere udbudt kursus, betales et administrationsgebyr på 500 kr. Du kan kun rykke din deltagelse en gang. OBS! Såfremt du ikke afmelder i tide og ikke møder op, vil du stadigvæk blive faktureret som om du deltog.

Afbestilling sker skriftligt på email kursusafmelding@iihnordic.com


Aflysning

Da vi ved, at det er vigtigt at kunne planlægge sin tid og uddannelse, har vi valgt at gennemføre alle kurser, såfremt der minimum er 3 deltagere på de enkelte hold. Samtidig bliver vi naturligvis nødt til at forbeholde os retten til at aflyse kurset grundet sygdom eller andre uforudsete begivenheder. Skulle dette ske, bliver du naturligvis ikke fakureret. Ved aflysning vil vi naturligvis altid tage initiativ til at arrangere en alternativ dato, der passer dig, så du under alle omstændigheder kan komme på kursus.

NB: Vi forbeholder os retten til afvisning af konkurrerende virksomheder

 

Spørgsmål

Hvis du er i tvivl om noget, så ring enten på + 45 70 20 29 19 eller skriv til os online, hvis du har spørgsmål.