Danmarks skarpeste til Web Analytics for 5. år i træk

IIH Nordic er for 5. år i træk blevet kåret som årets Web Analytics Hus af MyResearch.

Har du styr på dine data, eller træffer du forretningsmæssige beslutninger på baggrund af forkert data?

Data er et af de helt store emner, og der bliver talt om alt lige fra big data, small data til datadrevet marketing. Desværre oplever vi, at både danske og internationale virksomheder har fejl i deres helt basale Analytics opsætninger hvilket betyder, at beslutninger bliver truffet på forkert datagrundlag. Vil man som virksomhed være datadrevet, er det essentielt, at der er styr på det helt basale.

 

Vores udgangspunkt er data

Hos IIH Nordic er data dybt forankret i vores DNA og hele vores tilgang til online marketing.

Vi stiller krav til vores kunders datagrundlag og vi bruger mange ressourcer på, løbende at uddanne vores medarbejdere til at arbejde datadrevet og med den nyeste viden og teknologi inden for området.

Vi lytter til holdninger, men støtter dem altid med data for at sikre, at vi navigerer i den retning, som peger mod målet. Vi er altså tro mod vores data koncept og er derfor overbeviste om, at dette er grunden til kåringen som Årets Web Analytics Hus i Danmark - denne gang for 5. år i træk.

 

Et kig ind i fremtiden

Når jeres virksomhed mestrer data, og I for alvor arbejder datadrevet, åbner der sig en masse spændende muligheder. Nogle af de helt store trends for tiden er bl.a. AI og machine learning, som giver jer mulighed for at kigge ind i fremtiden og forudse kundernes næste træk.

Hvad ville det ikke betyde for dig og din virksomhed, hvis du kunne spå dine kunders rejse på forhånd og træffe beslutninger for din forretning ud fra det?

Hos IIH Nordic er vi allerede i gang med at træde ind i det næste data paradigme, hvor fokus netop bliver forudsigelsen. På den måde bliver vi endnu skarpere på brugernes adfærd.