4 digitale marketing trends du skal kende i 2018

, , ,

Der er efterhånden ikke så længe til, at vi skal se tilbage på 2017 og træde ind i et nyt, spændende år. Hvis du beskæftiger dig med digital marketing, kan du være sikker på at få travlt i det nye år, da en masse nye trends og muligheder blomstrer frem. Her er vores fire bud på, hvad der kommer til at fylde meget i 2018.

Trend 1: Automated Commerce

Du kender til E-Commerce og til hele skiftet fra offline til online køb. Du har måske også selv en online forretning, hvor du dagligt optimerer og producerer indhold til dine kunder, så de konverterer på din side. Men kender du også til A-Commerce? Hvis ikke, så kommer du helt sikkert til at høre mere om det i 2018 – det er nemlig en marketing trend, der forudsiges at få stor indvirkning i det kommende år.

A-Commerce handler om, at kunder outsourcer store dele af deres retail-adfærd til en personlig AI-assistent. Hvad hvis du automatisk fik besked om ændringer i pris og udsalg for nogle af de produkter, du interesserer dig for? Hvad ville der ske, hvis du ikke selv skulle tilføje nye produkter til din kurv, men din personlige assistent vidste, hvilke farver og styles du kunne være interesseret i? Her er der tale om bekvemmelighed for kunder på et helt nyt niveau. For virksomheder betyder det, at deres kunder har endnu højere forventninger til virksomheder – og det kræver, at virksomheder får en ny tilgang til marketing- og prisstrategier.

Trend 2: Micro moments

Begrebet micro moments er du måske stødt på, når du læser igennem diverse marketing blogs med fokus på det digitale. Hos Think with Google fremhæves denne trend som særlig relevant for virksomheder med en digital tilstedeværelse. Kunders beslutninger foretages i øjeblikket i såkaldte micro moments, når behovet opstår. I løbet af de sidste to år er søgeinteressen for ”åben nu” tredoblet, og mobilsøgninger relateret til ”levering samme dag” er steget med over 120% siden 2015.

Kunder er mere loyale overfor deres behov lige nu og her end de er over for nogen anden virksomhed. Det skubber til de ellers tårnhøje forventninger, som kunder har til virksomheder. Når flere og flere beslutninger foretages i micro moments, skal dit AdWords set-up være knivskarpt, hvis du vil være sikker på at få din macro-konvertering i hus. I 2018 skal der sættes tid af til at forstå, hvilke micro moments dine kunder har, og hvordan du bedst muligt kan sikre din virksomheds tilstedeværelse i øjeblikket.

Trend 3: YouTube på TV, og TV på YouTube

Før 2018 skulle det gerne været gået op for dig, hvor stor en rolle YouTube har for nutidens forbrugere. YouTube ses på TV-skærmen, og TV ses nu på YouTube. Den tid folk bruger på at se YouTube på TV fordobles år efter år. Dette blev fremhævet af en undersøgelse fra Google, og det indikerer at prime-time TV ikke er offline, men derimod online. Formatet på YouTube giver også et hav af andre muligheder for at engagere kunderne, og med brug af målgrupper og remarketing, er det kun fantasien, der sætter grænser.

Hvis du endnu ikke har tænkt YouTube ind i dit marketingbudget for næste år, bør det måske genovervejes. Dyre marketingkroner, der før i tiden blev allokeret til TV-reklamer, kan med fordel rettes mod det medie, kunderne rent faktisk bruger – nemlig YouTube.

Trend 4: Machine learning og AdWords

I 2017 blev det meldt ud, at Google Adwords nu vil bruge machine learning til at forbedre resultater og brugeroplevelsen af tool’et. Der er derfor gode chancer for, at du indirekte allerede er i gang med machine learning, men måske skal 2018 være året, hvor du selv udforsker de mange muligheder, som machine learning giver?

Enhver virksomhed kan nemlig høste fordele af machine learning. Det er ofte heller ikke et problem for virksomheder at finde data frem, netop fordi disse samles og lagres, og vi taler allesammen om, hvor vigtigt data er. Problemet opstår ved inspirationen til anvendelse af machine learning, og hvordan man egentlig lige kommer i gang med at bruge det. Hvis du ikke allerede har ideer til, hvad machine learning kan gøre for din forretning, bør 2018 nok være året, hvor du aktivt gør noget ved det. Vi hos IIH Nordic er i gang, og vi kommer helt sikkert til at blogge mere om, hvordan vi har grebet machine learning an, når vi taler AdWords.

Læs her hvordan Machine learning kan give mening for din forretning

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *