4 grunde til at bruge Facebook Attribution i dag

, ,

I oktober 2018 blev Facebook Attribution lanceret – et nyt annoncemålingsværktøj, der giver et mere komplet billede af forbrugernes kunderejse. Det er med til at eliminere gætteri, så I kan få mere ud af jeres annoncer. I dette blogindlæg har vi samlet 4 gode grunde til at bruge Facebook Attribution allerede i dag.

 

Få indblik i den komplekse kunderejse

Med Facebook Attribution får din virksomhed mulighed for at tracke brugere på tværs af enheder og kanaler – og gennem en længere tilskrivningsperiode end det hidtil har været muligt. Det er nødvendigt i en tid, hvor kunderejsen bliver mere og mere kompleks. Se bare følgende eksempel:

En bruger har set din virksomheds annonce på Facebook mobile og bliver efterfølgende geneksponeret for annoncen via et displaybanner på desktop. Derefter læser brugeren produktanmeldelser på Google, for endelig at foretage sit køb efter en direkte søgning på dit website.

I det tilfælde tilskriver virksomheder ofte hele konverteringsværdien til Last-click, men det er et forenklet billede af kunderejsen, som allerede startede ved eksponeringen på Facebook mobile. Det kan du lave om på med Facebook Attribution, som giver et unikt indblik i rejsen fra første eksponering til konvertering og som kan hjælpe virksomheder med at forstå den reelle værdi af deres annoncer og øvrige marketingsinitiativer. Se hvordan i de følgende afsnit, hvor vi giver 4 gode grunde til at bruge Facebook Attribution.

 

1. Person-baseret måling

Facebook Attribution bruger person-baseret måling, der kombinerer data fra bl.a. Facebook logins, Pixel, app og offline events til at tilskrive forskellige handlinger til brugere på tværs af enheder og kanaler.

Person-baseret marketing har vist sig at være mere effektivt end cookie-baseret marketing, fordi cookies er specifikke for browsere og enheder. Derfor vil den samme bruger typisk blive identificeret som flere brugere på forskellige enheder. Det gør det rigtig svært at få et godt indblik i forbrugerens digitale annonceoplevelse.

Med person-baseret marketing er det blevet lettere at annoncere til de rigtige forbrugere på tværs af deres tilsluttede enheder og det giver gode forudsætninger for at få kendskab til den stadig mere komplekse kunderejse.

 

2. Udvidede tilskrivningsmodeller og -perioder

Facebooks tilskrivningsmodeller er et sæt af regler eller algoritmer, der bestemmer hvilke touch points, der får kredit for konverteringer, og hvor meget de hver især skal have.

Som standard tilbyder Facebook fem statiske tilskrivningsmodeller: Last click, linear, sidste berøring, positionsbetinget og tidsbetinget.

Med Facebook Attribution blev det muligt at gøre brug af en datadrevet tilskrivningsmodel. Modellen er baseret på machine learning og giver målinger, der er mere præcise og som ligger tættere på den sande ekstraværdi end standardmodellerne.

Derudover er tilskrivningsperioden er blevet udvidet. En ”tilskrivningsperiode” er defineret som antallet af dage fra en person har set eller klikket på din annonce til personen har foretaget en handling, som skal tildeles en værdi.  Standardindstillingerne for Facebooks tilskrivningsperiode viser handlinger foretaget inden for 1 dag efter en visning af din annonce og inden for 28 dage efter et klik på din annonce. Du kan ændre indstillingerne for både visninger og klik til 1, 7 eller 28 dage.

Facebook Attribution har introduceret både kortere og længere tilskrivningsperioder. Du kan nu vælge en tilskrivningsperiode på helt op til 90 dage.

Det er vigtigt, at man som annoncør justerer tilskrivningsmodellerne, så de passer til forretningens behov. Driver du en B2B-virksomhed, kan det tage uger eller måneder for en bruger konverterer, hvorimod B2C-virksomheder ofte oplever konverteringer samme dag som brugeren er blevet eksponeret for annoncen.  Uanset hvilket vindue du bruger, vil Facebook aldrig tage kredit for de konverteringer (eller andre handlinger), der sker uden for en tilskrivningsperiode.

 

3. Tracking på tværs af enheder

Facebook Attribution kan også vise, hvordan forbrugerne interagerer med dine annoncer på flere enheder og give dig et indblik i, hvor stor en procentdel af brugerne, der blev eksponeret for annoncen på desktop, men konverterede på mobilen – eller omvendt. Det er endnu et eksempel på, hvordan Facebook Attribution giver mulighed for at følge en bruger på tværs af kanaler.

 

I eksemplet herunder kom 51 % af konverteringerne desktop, efter at brugerne havde interageret med en af vores annoncer på mobil. Det kan altså være en ret stor andel af din virksomheds konverteringer, der inkluderer både computer og mobilenheder.

Cookie-baserede målinger kan ikke på samme måde evaluere konverteringer på tværs af enheder. Det resulterer ofte i, at der underrapporteres konverteringer fra mobile enheder. Det påvirker især konverteringsdata fra Facebook, hvor 95% af brugerne bruger platformen via en mobil enhed.

Med Facebook Attribution kan du altså begynde at analysere på om konverteringer skete via en enkel enhed eller på tværs af flere.

 

4. Top Channel Performance

Sidst men ikke mindst bør du bruge Facebook Attribution fordi det giver et overblik over top channel performances. Dette inkluderer off-Facebook kilder som bl.a. Google Search og Bing.

Det har ikke tidligere været muligt at se cross channel performance i Facebook, men det kan du nu! Med Facebook Attribution er der endelig en mulighed for at få et indblik i konverteringer på tværs af andre kilder. Med Custom Reports kan du nemlig sammenligne to eller flere kanaler på baggrund af de konverteringshændelser, du har sat op.

Med deres person-baserede målinger, cross device tracking og indblik i konverteringer på tværs af off-Facebook kilder er Facebook Attribution for alvor blevet en stærk konkurrent til Google Analytics og kan med fordel benyttes til at supplere data fra Google Analytics.

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Facebook Attribution eller har din virksomhed brug for hjælp til at komme godt i gang med at bruge Facebooks nyeste værktøj til annoncemåling? Så er du mere en velkommen til at kontakte os. Vi har mere end 15 års erfaring med at realisere det digitale potentiale hos store danske og internationale virksomheder, heriblandt Rockwool, Falck og Fl Schmidt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *