5 uundværlige tips til den gode landingsside

,

Du spytter penge i AdWords, Facebook og har helt styr på din SEO, men selvom der bliver trukket masser af trafik til din landingsside, så er det som om, konverteringsraten ikke følger helt med. Er det en tendens, du kan nikke genkendende til? Så giver vi dig her fem gode tips til, hvordan du kan forbedre din landingsside og få din konverteringsrate i top.

En landingsside er ikke bare en tilfældig sammensætning af elementer – eller sådan skal det i hvert fald ikke være, hvis du ønsker at få mest muligt ud af den. Internetbrugere er dovne, vi gider simpelthen ikke lede efter tingene. De skal serveres for os på et sølvfad – og hvis vi ikke selv behøver tage stilling til, hvad vi skal gøre, så er det faktisk allerbedst. Det er en pointe, der er rigtig vigtig at huske på, når du strukturerer din landingsside. Den skal være let at overskue og skubbe brugeren mod den ønskede handling. Her får du fem konkrete tips, du kan bruge, når du skal lave din landingsside:

Tip 1: Tid er penge

For at vende tilbage til pointen fra før – internetbrugere er utålmodige, dovne og tilgiver aldrig. Leverer du ikke pronto, så smutter de videre til nogen, der kan. Derfor er sekunder af største betydning her. Faktisk har et studie fra Aberdeen Group vist, at et enkelt sekund på loadtiden kan koste dig 11% færre visninger, et fald på 16% i kundetilfredsheden og hele 7% færre konverteringer. De tal taler for sig selv.

Slæk ikke på loadtiden – det koster! 

Tip 2: Undgå støj

 Man kommer hurtigt til at fokusere på farver, teksten, størrelsen på knapperne, osv., men egentlig så handler det hele om, at man skal fjerne støjen. Hele siden har kun et enkelt mål – at få brugeren til at udføre en bestemt handling. Er der derfor et element, der ikke bidrager direkte til målet, så skal det væk. For mange elementer forstyrrer øjet og fjerner fokus fra det vigtigste. Du skal derfor være kritisk med, hvad du skal have på din landingsside.

Tip 3: Fjern navigationen

Når du har fået lokket en potentiel kunde ind i folden, skal du give dem så få muligheder for at slippe væk som muligt. Fokus skal være på dit tilbud og kun det! Intet andet er i dette øjeblik interessant. Derfor er det optimalt, hvis du fjerner sidens øvrige navigation. Selvfølgelig er der en risiko for, at du så ikke får ledt dem ind på noget af alt dit andet gode indhold, men det er en risiko, du må løbe. I øvrigt kan de også altid få præsenteret andet indhold, når de har udført den ønskede handling. 

Tip 4: Lad være med at råbe køb, køb, køb

Er du vild med sælgere, der råber efter dig på gaden? Nej, vel. Så lad være med selv at være en af dem. I stedet for at fokusere på at du rigtig gerne vil sælge noget til brugeren, så vend dit fokus om. Hvad er det for et problem, du afhjælper? Hvilken værdi tilbyder du? Det er det, der kan tricke brugerens interesse og få personen til at konvertere. For de er ligeglade med, om du sælger.

De vil have værdi, der kan afhjælpe deres problemer. 

Tip 5: Skynd dig – ellers misser du muligheden

Vi hader at gå glip af noget. Det er ikke for sjov, at man i dag taler om FOMO (Fear Of Missing Out), der er en reel form for angst. Du kan udnytte den viden til din fordel og tænke det ind i de tekster, der er på din landingsside. Måske er det en begrænset tidsperiode, tilbuddet løber, eller også er det eksklusive nyheder, man går glip af, hvis man ikke tilmelder sig nyhedsbrevet. Der er mange måder at italesætte, at denne her mulighed ikke er en, du ikke vil lade din næse gå forbi.

Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvordan du kan få toptunet din landingsside. Sandheden er dog, at skal du have din konverteringsrate helt i top, så er der mange flere elementer, du skal have med i dine overvejelser. Hvor er dine potentielle kunder henne i købstragten? Hvordan rammer du dem bedst lige der, hvor de er? Og sidst, men bestemt ikke mindst, hvilke steder giver det mening at sætte ind først? En landingsside er nemlig kun en lille del af brugerens rejse mod at blive en loyal og attraktiv kunde for jer.

Kontakt os, hvis du også vil booste din konverteringsrate og udnytte dit fulde potentiale. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *