5 content marketingtendenser du skal holde øje med i 2018

Vi bliver eksponeret for mere online content end nogensinde før. Og det sætter selektionsapparatet i gang hos forbrugerne, der i stigende grad filtrerer og fravælger indhold, de anser for irrelevant. Det skærper konkurrencen og stiller store krav til det content, du poster på websites, blogs og sociale medier.

Men hvad skal der egentlig til for at få succes med content marketing i 2018? Det spørgsmål svarer vi på, når vi præsenterer 5 content marketingtendenser, du skal holde øje med i det kommende år.

1. Machine Learning

Et kvalificeret gæt er ikke længere tilstrækkeligt, når du skal levere det rigtige content til den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt. Og det er her, machine learning kommer ind i billedet. Overgangen fra traditionel content marketing til maskinmedieret conversational marketing er undervejs, og det giver gode muligheder for at forbedre forbrugerens oplevelse af dit indhold, yde en bedre service og sætte nye standarder for interaktivt content. Sidstnævnte er især knyttet til virtual reality og augmented reality – to teknologier, der er udset en nøglerolle i fremtidens content marketing. Vi kigger nærmere på fremtidsudsigterne for VR og AR herunder.

Machine learning kan bl.a. være med til at forudsige forbrugernes handlinger og give indsigt i deres adfærd. Læs meget mere om, hvad machine learning er, hvordan din virksomhed kan benytte sig af det og få indsigt i, hvordan machine learning kan hjælpe dig med at blive en succesfuld content marketer i 2018 lige her.

VR & AR

Virtual reality og augmented reality bliver game changers i det kommende år. Sådan skriver Forbes i artiklen 7 Tech Trends That Will Shake Up Content Marketing in 2018. Men selvom VR og AR er fremtiden, så er det langt fra alle virksomheder, der får adgang til de to teknologier i 2018. Hvis din virksomhed er blandt dem, der ikke kommer til at beskæftige sig med virtual reality og augmented reality næste år, så følg med og lad udviklingen være en reminder om hele tiden at forbedre dit videocontent. Arbejd på at gøre dit indhold mere levende og interaktivt. Infographics, livevideo og apps er bare nogle eksempler på content, der engagerer, og som kan være et skridt på vejen mod VR og AR.

2. Livevideo skaber nye content-muligheder

Send live. Allerede i 2017 var livevideo et hit på sociale medier, og ifølge Marketing Insider Group vil trenden fortsætte i 2018. Og det er der flere forbrugerundersøgelser, der underbygger. Livestream.com skriver bl.a., at 80 % hellere vil se en livevideo end at læse en blogpost, mens 82 % foretrækker livevideo frem for andre typer af posts på sociale medier. Der er altså god grund til at gøre plads til livevideo i content-planen.

Livevideo er en god mulighed for at invitere forbrugerne med backstage og levere dine kernebudskaber i en mere aktuel stil. Interviews, Q&As, events, konkurrencer og behind-the-scenes videoer er ideelt livevideoindhold, der skaber gode relationer til forbrugerne, og får dem til at føle sig involverede – også selvom videoen broadcastes til tusindvis af mennesker.

3. Tænk on-demand ind i dit content

I dag blokerer mere end 300 millioner mennesker aktivt reklamer på deres devices, og mere end 60 % af alle forbrugere tager en købsbeslutning, før de kontakter en sælger. Det er bare to eksempler på, at forbrugerne er blevet mere selektive og selvstændige. Det har skabt en on-demand-bølge, der ændrer formatet på de produkter, der er på markedet, og lægger beslutningerne i hænderne på forbrugeren. Den tendens ser ud til at fortsætte i 2018. Men hvad betyder udviklingen egentlig for dig og for din content marketingstrategi?

Det betyder, at du skal have en effektiv content marketingstrategi, der leverer det content, forbrugeren har brug for, hurtigt og nemt. Her er to indledende skridt, der kan gøre dit content mere on-demand-venligt i 2018:

● Gør dit content findable. Det hele handler om at gøre det let for den travle forbruger. Det kan du bl.a. gøre ved at have styr på dit SEO-forarbejde, så indholdet er let at finde på Google. Men der er mange andre måder at gøre det let for forbrugerne at finde den information, de søger. Det handler også om tilgængeligheden på hjemmesider og blogs og om, hvordan du strukturerer dit content. Gør det let for forbrugeren at scanne din tekst ved at bruge punktopstillinger og underoverskrifter og hjælp dem videre med relevante links i teksten.

● Brug gated content, men KUN hvor det er nødvendigt. Gated content kan generere leads, tilmeldinger til nyhedsbreve eller noget helt tredje. Men gated content kan også være en forhindring, som forbrugeren ikke er villig til at krydse for at få adgang til dit indhold. Den travle forbruger forventer, at dit content er let tilgængeligt. Sørg derfor for kun at bruge gated content der, hvor det giver mening.

4. Originalt indhold i høj kvalitet

Hvad skal der til for at forblive relevant? Hvis du spørger Amazon, Google og Apple er svaret: originalt indhold. Ifølge Content Marketing Institute er Amazon lige nu det brand, der benytter sig mest af originalt indhold, mens Apple planlægger at investere mere end 1. mia. dollars i selv samme type indhold. Der er altså en klar tendens til at prioritere originalt kvalitetsindhold i budgettet, og det er en trend, der vil fortsætte i 2018. Hop med på bølgen og sæt tid og ressourcer af til at skabe indhold af høj kvalitet. Det kan være med til at øge dit brands troværdighed og skabe en loyal fanbase, men der er også mange andre fordele ved at producere nyt content og tænke i nye formater. Det kan du læse mere om i vores blogpost 4 grunde til, at du ikke får det optimale ud af dit content, hvor vi også forklarer, hvorfor det er et no go at kopiere content i 2018.

5. Fang forbrugeren på farten

Du kan ikke længere forvente, at forbrugeren sidder foran skærmen, når de læser dit indhold. Faktisk foregår ca. 70 % af al aktivitet på mobilen. Derfor bør du sikre dig, at alt content er optimeret, så det kan læses af forbrugere på farten. At sikre at dit content er mobiloptimeret, er ikke kun en anbefaling – det er et krav. Overgangen fra desktop til mobil er nemlig en af de tendenser, der helt sikkert vil fortsætte i 2018.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *