IIH Nordic vinder prisen som Danmarks Bedste Arbejdsplads

IIH Nordic vinder prisen for Danmarks Bedste Arbejdsplads og kåres samtidig for 3. gang træk til Danmarks Bedste IT-Arbejdsplads af analyse- og konsulentvirksomheden Great Place to Work. Læs her, hvad CEO, Henrik Stenmann, peger på som kilden til arbejdsglæde.

Kåringer i 2019

Et godt 2019 blev lige endnu bedre. Tidligere på året har IIH Nordics projekter været nomineret til en række faglige priser ved både de amerikanske The Quanties Awards og Danish Digital Awards, og nu kulminerer året med hele to priser fra Great Place to Work; Hovedprisen for Danmarks Bedste Arbejdsplads (20-49 medarbejdere) og brancheprisen for Danmarks Bedste IT-arbejdsplads.

Disse resultater – faglige som organisatoriske – er skabt på baggrund af et par lærerige og udviklende år, hvor vi i IIH Nordic er overgået til 4-dages arbejdsuge, ligesom vi har transformeret vores arbejdskultur og forretningsmodel. Det har boostet både arbejdsglæde, produktivitet og faglighed.

Ny tilgang skaber gode resultater

Modsat andre i branchen tror vi ikke på timebetaling. Vi tror på resultater og værdiskabelse. Som vi plejer at sige (og med et glimt i øjet); hvem vil du helst ansætte til at fælde dine træer: Manden med øksen, eller manden med motorsaven, som koster det dobbelte?

Som rådgivere i digital transformation, data og marketing har vi et mantra, der lyder; Hvis du kan måle det, kan du forbedre det. Og det gælder både, når vi internt tager nye tools i anvendelse for at spare tid eller arbejde klogere, og når vi udvikler løsninger for vores kunder gennem ny applikation af teknologier som machine learning og robotics.

Med denne tilgang har vi øget de digitale salg i Bonnier med 53% (https://iihnordic.com/cases/#bonnier) og e-commerce for Life Extension Europe med 35%. Det er nogle af de resultater, vi er stolte af, fordi de også fortæller om nogle fantastiske samarbejder med ambitiøse kunder, der ligesom os er drevet af resultater og tør satse på nye teknologier og metoder. Og de gode samarbejder er kilde til rigtig meget arbejdsglæde!

Et kig ind i 2020

For IIH Nordic bliver 2020 et år, hvor vi ser frem til at arbejde meget mere med både machine learning og robotics, og hvor vi forventer, at udfordringer med datasiloer for alvor skal tages op i markedet. Der er ingen tvivl om fordelene og værdien ved at samle sine data i én samlet model og have adgang til al den intelligens, som findes på tværs af datakilder. Det er en rejse, vi glæder os til at være med på.

2020 bliver et år, hvor interessen for 4-dages arbejdsuge kun vil stige. Der en bevægelse i gang og stærke ønsker om opgør med pseudoarbejde og nulfejlstyranni blandt både virksomheder, ledere og medarbejdere i hele verden. Senest meldte Microsoft Japan ud, at deres 4-dages arbejdsuge havde resulteret i en produktivitetsstigning på 40%!

Det er ikke en nem opgave at gå fra 5 til 4 ugentlige arbejdsdage, men der masser af erfaringer at hente, som kan lette vejen. I sommer udkom bogen om vores rejse, ligesom vi har udviklet et pomodoro-board, som kan hjælpe andre med at komme i gang med et mere fokuseret arbejdsmiljø og en højere generel trivsel og større arbejdsglæde. Kig med på 4dagesarbejdsuge.dk/ og pluk løs af ideér og konkrete tiltag til at forbedre din arbejdsglæde.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *