IIH Nordics machine learning-model vinder bronze ved Superweek

For andet år i træk høstede IIH Nordic international anerkendelse ved Superweek 2019. Sidste års Golden Punchcard-vindere, Steen Rasmussen og Mark Edmondson, vandt nemlig bronze for deres prædiktive machine learning-model, der med 96 % sikkerhed kan forudsige, om en bruger vil konvertere.

Machine learning-modellen giver virksomheder optimale forudsætninger for at markedsføre sig effektivt til deres målgrupper. Det betyder, at de kan spare mere end 20 % på udgifter til markedsføring og 30 % på interne ressourcer til eksekvering og stadig opnå samme antal konverteringer, som de gør i dag.

Brug marketingbudgettet bedre

Machine learning-modellen er en videreudvikling af The Intelligent Prefetching Engine, som vandt The Golden Punchcard i 2018. Modellen beregner den unikke sandsynlighed for, at en bruger vil konvertere, og det giver virksomheder mulighed for at maksimere udbyttet af det kundedata, de har til rådighed. Det hjælper dem nemlig med at identificere og målrette markedsføringen til de rigtige brugere – altså, dem der i sidste ende skaber værdi for virksomheden.

Men modellen giver også viden om de brugere, der har et lavt konverteringspotentiale, og hvor der er stor risiko for, at markedsføringskronerne er spildte. Kort sagt skaber The Intelligent Prefetching Engine et værdifuldt overblik over potentielle og eksisterende kunders onlineadfærd som kan være med til at fortælle, hvilke brugere man bør og ikke bør markedsføre sig til. For virksomheder betyder det, at de kan opnå samme antal konverteringer og samtidig spare:

  • 20 % på udgifter til markedsføring
  • 30 % på interne ressourcer til eksekvering

Derudover kan The Intelligent Prefetching Engine være med til at øge værdien af en kunde med op til 20 %. Modellens forudsigelser skaber nemlig ikke kun grobund for at træffe gode beslutninger om, hvem man skal markedsføre sig til, men også hvordan man som virksomhed skal markedsføre sig med henblik på at få potentielle og eksisterende kunder til at købe oftere – og mere.

Simpel model får anerkendelse fra branchens bedste

Machine learning-modellen modtog dette års 3. plads i konkurrencen om The Golden Punchcard, der blev afgjort ved en afstemning blandt mere end 200 analytics-specialister fra hele verden. Men The Intelligent Prefetching Engine imponerede ikke kun deltagerne med de præcise forudsigelser og beregninger af konverteringspotentialet.

Opsætningen af The Intelligent Prefetching Engine er nemlig simpel. Modellen kan installeres i ethvert tag management system og det er kombinationen af værdifuld data og brugervenlighed, der gør modellen anvendelig og tilgængelig for virksomheder.

Nomineret til Danish Digital Awards 2019

Det er ikke kun blandt analyticseksperterne, at videreudviklingen af The IIH Intelligent Prefetching Engine er blevet godt modtaget. Muligheden for at forudsige hvilke kunder, der vil konvertere, er nemlig et solidt grundlag for at skabe en god forretning – det kan blandt andet ses hos Bonnier Publications A/S, der i samarbejde med IIH Nordic har brugt modellen til at kategorisere alle besøgende på virksomhedens websites siden 1. november 2018.

I den periode har modellen leveret 327 millioner forudsigelser og placeret 33,3 millioner brugere i 5 forskellige kundesegmenter. Arbejdet med machine learning-modellen har blandt andet resulteret i en nominering til Danish Digital Awards 2019 og en vækst på 53 % i abonnementssalg via digitale kanaler.

Vil du vide mere?

IIH Nordic har mere end 15 års erfaring og 50 engagerede specialister, der hver dag arbejder for at realisere det digitale potentiale hos store danske og internationale virksomheder, heriblandt Danfoss, FL Schmidt, Rockwool og Falck. Machine-learning modellen er bare et eksempel på dette. Du kan se mange flere her eller læse mere om intelligent prefetching og om mulighederne  for at lære dine kunder bedre at kende ved brug af machine learning i artiklen her: Machine Learning moder Cloud-teknologi: Intelligent Prefetching.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *