Web Analytics Wednesday: De 3 vigtigste takeaways

, ,
3 key takeaways fra WAW

To gange om året går branchens spydspidser på scenen til Web Analytics Wednesday – og den 27. februar var ingen undtagelse. Her underholdt seks internationalt anerkendte talere et fyldt auditorium på Campus Carlsberg med den nyeste viden inden for web analytics. Og de 145 deltagere gik ikke skuffede hjem. Gik du glip af eventet? Her får du de tre vigtigste takeaways fra årets første WAW:

  1. Gør arbejdet med data mere meningsfyldt

Dataindsamling skal tage udgangspunkt i forretningen! Det var hovedpointen i Google Developer ekspert, Simo Ahavas, oplæg til WAW. Her satte han fokus på, hvorfor det er vigtigt, at vi tilpasser vores dataindsamling til forretningen og formålet. I dag stoler alt for mange os nemlig blindt på de tools, vi anvender, og indsamler data på baggrund af den opsætning og de strukturer, de forskellige analyseværktøjer pålægger os – det går ud over datakvaliteten og det skal vi lære at udfordre i virksomhederne for at få mest muligt ud af vores data.

  1. Hvem skal arbejde med dine data?

Hvordan kan din virksomhed arbejde mere effektivt med web analytics i fremtiden? Det beskrev grundlægger af MeasureCamp, Peter O’Neill, i sit oplæg. Han påpegede blandt andet behovet for at integrere forskellige afdelinger i arbejdet med webanalyse med henblik at gøre det til en del af organisationens DNA. Mere gennemsigtighed, involvering og vidensdeling på tværs af afdelinger og funktioner udfordrer nemlig den nuværende kultur og forståelse for arbejdet med web analytics og sikrer en bedre datakvalitet.

  1. Brug dine data rigtigt

Lars Gundersen fra Ekstra Bladet gav deltagerne et indblik i, hvordan og hvorfor analytics er vigtigt for en virksomhed som Ekstra Bladet med meget trafik på websitet. Han præsenterede, hvordan data blandt andet bliver brugt til at retfærdiggøre placeringen af en artikel, samt hvordan dashboards er væsentlige for at følge, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Customer experience, videodata og machine learning 

Også Steffen Fagerström fra TwentyThree delte ud af sine erfaringer til WAW. Med sit breakdown af, hvordan man udarbejder digital strategi på baggrund af videodata, satte Fagerström to streger under, at video kan være en værdifuld ressource i danske og internationale virksomheder. Derudover satte Stephanie Kreek publikum ind i, hvordan web analytics kan være med til at skabe bedre kundeoplevelser i en tid, hvor kunderejsen bliver mere kompleks.

Sidst men ikke mindst understregede IIH Nordics Mark Edmondson vigtigheden af gode og brugbare KPI’er, når man arbejder med machine learning. Ifølge ham er det nemlig nøglen til flere konverteringer, mere præcise kundesegmenter og forudsigelser af nye trends.

Skal du med til næste WAW?

Næste Web Analytics Wednesday i København er allerede i kalenderen den 23. oktober 2019, og du kan sikre din billet allerede nu ved at klikke her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *