Subscription 2.0: Når indtjening og fastholdelse får et boost.

At drive abonnementsforretning handler om at tænke langsigtet og blive ved med at levere værdi – uden at miste fokus undervejs.

Men hvad skal der egentlig til for at tage din abonnementsforretning til næste niveau?

Vi har samlet nogle af de skarpeste og mest erfarne fagfolk, som er klar til at dele deres bedste råd, erfaringer og indsigter i, hvad der kan gøre en reel forskel for at løfte din abonnementsforretning.

 

Lad os dykke ned i detaljerne...

Det store billede

Med afsæt i erfaringer fra Amplitude, Frisbii og IIH Nordic – alle ledende aktører inden for hver deres del af markedet for abonnementsforretninger – er dette event skabt til at give fremsynede fagfolk det indblik, de værktøjer og de konkrete strategier, der skal til for at få succes med digitale abonnementsbaserede forretningsmodeller.

Uanset om du arbejder med magasinabonnementer, SaaS-produkter, digitale medieplatforme eller abonnementsbaseret e-handel, handler dagen i dag om at give dig håndgribelige svar på virkelige udfordringer – fra at reducere churn og forbedre onboarding, til at tracke de vigtigste abonnementsnøgletal og træffe klogere, datadrevne beslutninger.

Hvem bør deltage?

Dette event er særligt relevant for:

  • Marketing- og vækstspecialister, der leder efter smartere måder at tiltrække og fastholde abonnenter på

  • Produktchefer og UX-designere, der fokuserer på at optimere brugerrejser og onboarding

  • Finans- og strategiansvarlige, der ønsker en bedre forståelse af, hvordan man øger kundernes livstidsværdi og reducerer anskaffelsesomkostninger

  • Alle, der arbejder med – eller er ved at skifte til – en abonnementsmodel, og som vil være på forkant med udviklingen

 

Det får du med hjem

  • En klar forståelse af de vigtigste nøgletal som CAC, CLV og churn – og hvordan du måler dem effektivt

  • Praktiske cases fra virksomheder, der har optimeret deres abonnementsmodeller

  • Dokumenterede taktikker til intelligente betalingsflows, der mindsker frafald og øger fastholdelse

  • Konkrete indsigter, du kan implementere med det samme for at vækste og skalere din abonnementsforretning

 

Vi ser frem til at tage hul på en formiddag fyldt med læring, netværk og inspiration med fokus på at forvandle abonnementforretningers kompleksitet til bæredygtig vækst. Vi håber, du har lyst til at deltage!

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores kontor på Artillerivej 86, 1. sal, den 12. juni – vi ses!

Agenda

8:30

Ankomst og morgenmad

9:00

Velkomst & Introduktion - Julianna Sawma, IIH Nordic

Vi skyder dagen i gang og sætter rammen for dagens temaer og samtaler.

9:20

AI’s nye rolle i abonnementsforretninger – Steen Rasmussen, IIH Nordic

Ligesom alle andre områder påvirkes abonnementsforretninger i stigende grad af AI – både som en drivkraft og en udfordring. Kombinationen af datadrevne beslutninger og AI i abonnementshåndtering åbner nye muligheder for vækst og fastholdelse.

9:50

Sådan måler du på din abonnementsforretning – Jim Kultgen, Amplitude

Alle kan spore digital adfærd, men ikke alle værktøjer er lige gode til at evaluere langsigtede relationer. I denne session udforsker vi de vigtigste KPI'er for abonnementsforretninger, betydningen af churn i produktdrevet vækst, og hvordan Amplitude bruger sine produkter til at måle sin egen PLG-abonnementsforretning.

10:20

Pause og refleksion

Få kaffekoppen fyldt op, udvid dit netværk og giv plads til en tænkepause.

10:55

Fra tilmelding til værdi - Adam Ankerstjerne, Visma

Hvordan skaber man en tilgang til kunder, der både tiltrækker og fastholder? Vi kigger på skiftet fra tragten til den såkaldte bowtie og zoomer ind på de typiske marketingudfordringer, der kan spænde ben for vækst, hvis ikke de bliver taget alvorligt.

11:15

Intelligente betalingsløsninger i abonnementsforretninger – Mikael Christian Carlsen, Frisbii

Optimering af betalinger er en reel forretningsmulighed. Mange abonnementsforretninger kæmper med skjult frafald og "ghosting" på betalingssidens sidste trin. Hør hvordan onboarding og betalingsflow kan skræddersys for at øge konverteringer, og hvordan du bygger betalingsløsninger til fastholdelse frem for frustration.

11:35

Afrunding og sidste ord – Julianna Sawma, IIH Nordic

Vi samler op på indsigterne fra dagen, ser fremad og giver et konkrete par tips og tricks med på vejen.

11:45

Frokost, Q&A og netværk

Vi serverer naturligvis frokost og glæder os til spændende samtaler og nye forbindelser over måltidet