Creative Enhancements i Meta Advantage+.

Meta Ads Manager udvikler sig hurtigt, og med Advantage+ Creative Enhancements får du nye AI-værktøjer til automatisk at forbedre dine annoncer. Men hvad fungerer, og hvad bør du undgå?

Her er de tre vigtigste indsigter:

  • Creative Enhancements kan øge performance markant – men kræver aktiv styring.
  • Det er afgørende at vælge de rigtige forbedringer til de specifikke kampagneformål og kreativer.
  • Meta aktiverer forbedringer automatisk, som du bør gennemse for at sikre, at de understøtter dit brand og giver mening.

1. Hvad er Advantage+ Creative Enhancements?

Meta Advantage+ Creative Enhancements er en AI-drevet funktion, der optimerer dine annoncer ved automatisk at tilføje visuelle og auditive elementer såsom:

  • Tekst-overlays og tekstforbedringer
  • Musik og 3D-animation
  • Automatisk billed- og videoformat-tilpasning
  • Justering af lysstyrke og kontrast
  • Kommentarer og visningslinks

Formålet er at forbedre performance, reducere den daglige administration og frigive tid i annonceproduktionen. Samtidig giver det indsigt i, hvilke visuelle elementer der fungerer bedst for din målgruppe, så du kan træffe mere informerede beslutninger. Mange annoncører har rapporteret om højere konverteringsrater og lavere anskaffelsesomkostninger som følge af Creative Enhancements.

Creative Enhancements giver tydelige fordele, men indebærer også kompromiser. AI’en optimerer proaktivt kreativer baseret på brugerpræferencer, hvilket forbedrer performance i realtid. Dog mister du noget af den manuelle kontrol over annoncerne. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke justeringer Meta foretager, og aktivt fravælge elementer, der kan skade din brandidentitet eller forvride budskabet.

2. Fordele og ulemper: Hvad virker – og hvad bør du undgå?

Baseret på funktionernes konkrete virkemåde og vores erfaring med kampagner på tværs af brancher, anbefaler vi at fokusere på følgende:

Fordele – Det kan du med fordel aktivere:

  • Tekst-overlays: Hvis din primærtekst eller overskrift indeholder relevante elementer som USP’er, rabatkoder eller lignende, der kunne være oplagte at fremhæve, bør du overveje at bruge overlays. Overlays gør det muligt at genbruge eksisterende tekster og placere dem ovenpå kreativet for at skabe blikfang og øge relevansen, uden at du behøver at designe det selv.
  • Katalogelementer: Hvis du sælger produkter, bør du udnytte funktionens mulighed for automatisk at vise relevante produkter fra dit katalog, hvilket forbedrer målretning og relevans for hver bruger.
  • Visuelle touch-ups: Automatisk justering af lys, kontrast og format kan forbedre billedkvaliteten og gøre annoncen mere iøjnefaldende.
  • Automatisk billede- og videoformat-tilpasning: Meta tilpasser automatisk formaterne til forskellige placeringer som feed, stories og reels, hvilket sparer dig for manuel redigering og sikrer ensartet visuel præsentation på tværs af platforme.

Disse forbedringer forholder sig typisk til billedkvalitet og konverteringssignaler, uden at ændre dit budskab.

Ulemper – Det bør du som udgangspunkt slå fra:

  • Musik og 3D-animation: Brugen af disse elementer kan virke distraherende og fjerne fokus fra dit primære budskab. Der er minimal kontrol over musikudvalget, og 3D-animationer fungerer i øjeblikket sjældent optimalt.
  • Tekstforbedringer: Meta automatiserede tekstændringer kan fjerne essentielle CTA’er og produktfordele, hvilket resulterer i generiske og tone-of-voice-uforenlige budskaber.
  • Kommentarer og links: Brugergenereret indhold, der ikke passer til dit brand, kan reducere troværdigheden af din annonce og skabe forvirring.
  • Justering af lysstyrke og kontrast: Mens visuelle justeringer ofte er gavnlige, kan overdrevne justeringer skabe annoncer, der ikke passer med dit brands visuelle identitet, og dermed skabe en inkonsistent brugeroplevelse.

Brug billedet nedenfor som et overblik over fordele og ulemper ved Meta Advantage+ Creative Enhancements:

3. Hvilke Advantage+ Creative Enhancements passer til hvilke kreativer?

For at få mest muligt ud af Metas automatiske kreative forbedringer, er det afgørende at vælge de forbedringer, der passer til dit kreative format og kampagnens formål. Her er et overblik over, hvilke forbedringer der typisk performer bedst – og hvilke du bør undgå – for forskellige annoncetyper i Meta Ads Manager:

4. Sådan optimerer du dine annoncer med AI – uden at miste kontrollen

Advantage+ Creative Enhancements kan løfte dine kampagners performance, men kun hvis du bruger dem strategisk. Metas AI kan være en stærk medspiller, men den bør styres med omtanke for at undgå utilsigtede ændringer i budskab og brandudtryk. Her får du vores bud på et målrettet workflow, der hjælper dig med at udnytte AI’ens styrker – uden at miste kontrollen.

  1. Start med en solid kreativ basis: Upload billeder og videoer i høj kvalitet, så algoritmen har noget godt materiale at arbejde med. Det anbefales at bruge minimum 3-5 forskellige kreative varianter for at give AI’en tilstrækkeligt materiale at arbejde med.
  2. Fravælg irrelevante enhancements manuelt
    Gennemgå tilgængelige Creative Enhancements nøje. Aktiver kun de funktioner, der aktivt understøtter dine kampagnemål og dit brandudtryk – og fravælg dem, der risikerer at kompromittere budskab, tone eller æstetik.
  3. Test før du skalerer
    Indled med en testkampagne over minimum 7 dage med et moderat budget. Det giver systemet mulighed for at indsamle læring og giver dig indsigt i, hvilke kombinationer der performer bedst, inden investeringerne øges.
  4. Begræns afhængigheden af automation
    Automatisering bør understøtte din strategi, ikke erstatte den. Supplér AI-optimering med manuelle justeringer for at sikre, at brandidentitet, budskaber og visuel konsistens bevares på tværs af kampagner.
  5. Match enhancements med annoncetypen
    Visuelle forbedringer fungerer typisk bedst til produktbaserede annoncer og karruseller, hvor blikfang og tydelighed er afgørende. Til brandvideoer og Lead Ads bør man være mere tilbageholdende, da AI-tilpasninger her kan udvande centrale CTA’er eller forstyrre narrativet.

Creative Enhancements i Metas Advantage+ introducerer nye muligheder for at styrke kampagneeffektiviteten gennem automatisering – men indebærer også risici. Ved at anvende funktionerne strategisk og selektivt kan du drage fordel af AI-teknologiens potentiale uden at gå på kompromis med hverken brandkonsistens eller performance.

Hos IIH Nordic hjælper vi virksomheder med at navigere i det komplekse annonceringslandskab og sikre, at teknologier som Advantage+ anvendes strategisk og effektivt. Vores specialister står klar til at rådgive dig om både struktur, testopsætning og kreativ performanceoptimering.

Brug for hjælp til Performance marketing?

Vi har siden 2005 hjulpet danske og internationale virksomheder med at nå til tops i Googles organiske søgeresultater – helt derop, hvor det gør en stor forskel for omsætningen og forretningen.

Marketing automation

Kombinationen af marketing automation og integration af CRM-data er et effektivt middel, der giver jer et vigtigt forspring i jeres B2B-marketingstrategi. Ved at automatisere og personalisere marketingprocesser kan I spare tid og ressourcer – og samtidig opnå bedre resultater.

Annoncering

Vi er specialister i online annoncering og har stor erfaring med at udarbejde kampagner, der rammer netop din målgruppe.

Søgemaskine­optimering (SEO)

Hvordan bliver man nr. 1 på Google? Med god SEO.
Derfor står vi klar til at hjælpe jer med søgemaskineoptimering af jeres hjemmeside.

Vi har hjulpet nationale og internationale virksomheder.

“Imponerende resultater på tværs af services”

IIH Nordic har været vores samarbejdspartner inden for SEO, SEM, CRO, Content og Analytics siden 2016. I samarbejdet er der fokus på Express Banks forretning og på at skabe online synlighed og generere kvalitetstrafik, der skaber konverteringer og positiv bundlinje. Fagligheden er i top, og IIH har siden samarbejdets begyndelse vækstet den organiske trafik fra Google med 125% og antallet af konverteringer fra Google Ads med 25% samtidigt med, at prisen pr. konvertering er reduceret med 12%. IIH Nordic er en helt fantastisk samarbejdspartner med et højt serviceniveau og altid kompetent, faglig sparring. De værner om Express Banks forretning, som var det deres egen baby.

Express Bank

Jenny Gaffner

Head of Marketing

Express Bank

Vi holder dig up to date.

Google strammer grebet: Restriktioner ændrer SEO og datarapportering for altid

Strammere Google-regler ændrer SEO-spillereglerne Google har på få dage sat en ny dagsorden for SEO-branchen. Med fjernelsen … se mere

unnamed (2)

Google strammer grebet med nye restriktioner

SEO-nyheder august 2025

Google AI mode tager kvantespring og udvider til 180 nye lande AI ændrer søgning i rekordfart. I … se mere

IIH NORDIC NOMINERET TIL RAMBUKKEN I TO KATEGORIER (1920 x 1080 px) (1)

AI mode lanceres i 180 lande og Google reagerer på kritik

IIH Nordic nomineret til Global Search Awards i tre kategorier 

Vi er glade og stolte over at kunne dele, at vi er nomineret til Global Search Awards … se mere

Global search awards 2025 finalist IIH Nordic

IIH Nordic nomineret i tre kategorier til Global Search Awards!

Hold dig opdateret med IIHs nyhedsbrev.

Modtag ny viden, vores bedste tips og tricks og invitationer til spændende events – direkte i din indbakke.