Google indekserer ChatGPT-samtaler – er det endnu et skridt mod et mere åbent søgeunivers?.

Line Sand Kristoffersen

5 min. læsetid

En uventet ændring i juli 2025 fik pludselig AI-samtaler til at dukke op i Googles søgeresultater. Det gav et sjældent indblik i, hvordan privat og professionelt indhold fra lukkede platforme kan blive synligt – med både muligheder og faldgruber for virksomheder. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvad det betyder for SEO, brand-sikkerhed og din digitale strategi fremover.

I slutningen af juli 2025 kunne man for første gang finde offentligt delte ChatGPT-samtaler direkte i Google, Bing og andre søgemaskiner. Brugere kunne ved et enkelt klik gøre deres samtaler indexerbar for søgemaskiner.  

Ved at filtrere søgeresultaterne på domænet site: chatgpt.com/share fik man et usædvanligt kig ind i folks interaktioner med OpenAIs AI-assistent – fra uskyldige opskrifter og gør-det-selv-projekter til jobansøgninger og personlige problemstillinger.

Selvom deling kun skete, når brugeren aktivt klikkede på “share” og “create link” og derefter valgte at gøre linket synligt for søgemaskiner, var det tydeligt, at mange ikke havde forudset konsekvensen: At deres AI-samtaler nu kunne dukke op i Googles søgeresultater – og i nogle tilfælde afsløre følsomme oplysninger.

En bruger kan klikke på »Del-knappen« for at sende sin samtale til en nær ven via besked, eller for at gemme URL’en til senere brug. Det vides ikke, om de berørte er klar over, at deres samtaler med “Chatten” nu er offentligt tilgængelige.

Og dette fik kritik på en lang række medier. Samtidig blev det også til det rene vilde vesten, hvor folk pludselig satte jagten ind på at finde de vildeste ups’ere. Læs om nogle af fundene her.


Med et enkelt flueben i “Make this chat discoverable” ville din chat blive frit tilgængeligt – på godt og ondt.

OpenAI trak hurtigt ændringen tilbage

Reaktionen kom hurtigt. OpenAI bekræftede, at der var tale om et eksperiment, som blev rullet tilbage kort efter offentliggørelsen. Ifølge virksomheden “åbnede forsøget for mange muligheder for utilsigtet deling af information” – og derfor er funktionen nu fjernet.

Når skaden er sket …

Når du opretter et delt link i ChatGPT, offentliggøres en skrivebeskyttet version af samtalen på en offentlig side, der hostes af OpenAI. Denne side kan indekseres af søgemaskiner. Hvis du har gjort dette, er her en guide til, hvordan du sletter det igen:

  • Hvis du sletter chatten i din ChatGPT-konto, slettes den delte URL-side ikke. Den delte side forbliver aktiv, medmindre du går ind og sletter det delte link. OpenAI forklarer i sin hjælpesektion, at hvis du har oprettet et link, som du ikke længere ønsker skal være offentligt, kan du slette linket eller rydde samtalen.
  • Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har delt samtaler tidligere, kan du gå til ChatGPT-indstillinger, vælge Datakontrol, derefter Delte links og fjerne individuelle samtaler, eller klikke på de tre prikker, hvorefter du får mulighed for at slette alle delte links.

Kan vi forvente, at AI-genereret indhold bliver en fast del af søgeresultaterne?

ChatGPT-eksperimentet er måske slut for nu, men udviklingen peger i én retning: AI-genereret indhold er på vej til at blive en naturlig del af søgeresultaterne. Med Googles SGE (Search Generative Experience) vil vi se en stadig større integration af AI-svar direkte i søgeresultatsiden – ikke kun som supplement, men i nogle tilfælde som primær informationskilde.

For virksomheder betyder det, at kampen om synlighed ikke længere udelukkende handler om at rangere højt på klassiske “blå links”. Det handler også om at blive citeret eller brugt som kilde i AI-genererede svar. Her vil brandets autoritet, indholdets kvalitet og tilstedeværelsen på tværs af platforme være afgørende for, om man bliver valgt som den information, AI’en bygger sit svar på.

En parallel til Instagram-indekseringen

Udviklingen minder på mange måder om den ændring, vi så tidligere på sommeren, hvor Meta åbnede for, at offentligt indhold fra professionelle Instagram-profiler kan indekseres af Google. Her var der tale om en bevidst strategi, som giver virksomheder en stor SEO-gevinst.

Forskellen er, at Instagram-indekseringen blev lanceret med klare retningslinjer og opt-out-muligheder, mens ChatGPT-eksperimentet snarere viser bagsiden af medaljen, når grænsen mellem “privat” og “offentligt” bliver uklar.

Læs blogindlægget “Instagram bliver nu indekseret af Google – og SEO har aldrig været vigtigere”

Privatlivet risikerer at blive indekseret

Selvom ChatGPT-eksperimentet nu er lukket ned, viser episoden, at grænsen mellem privat og offentligt onlineindhold kan udviskes hurtigt. Hvis du bruger AI-assistenter til personlige formål – som sparringspartner, dagbog eller endda terapeut – kan dine chats indeholde følsomme oplysninger, der i værste fald kan blive offentligt tilgængelige og indekseret af søgemaskiner.

Det samme gælder dine sociale medier: Med Instagrams nye indeksering af offentlige opslag kan indhold, du primært har tænkt til følgere, nu dukke op i Google. Overvej derfor altid, hvad du deler, og hvordan det fremstår uden for den oprindelige kontekst – og brug privatlivsindstillinger strategisk.

Tre hurtige råd til at beskytte dit indhold:

  1. Tjek altid delingsindstillinger – før du trykker “del”, så vær sikker på, om indholdet kan tilgås offentligt.
  2. Brug privat eller begrænset adgang, når indholdet indeholder personlige oplysninger, følsomme data eller interne arbejdsdokumenter.
  3. Overvåg dit digitale fodaftryk – søg jævnligt på dit navn, brand eller nøgleord for at opdage uønsket synlighed tidligt.

Hvad betyder det for SEO og din digitale strategi?

Selvom ChatGPT-eksperimentet var kortlivet, afslører det en vigtig tendens: Søgemaskiner bevæger sig mod at indeksere flere typer indhold, som tidligere har levet bag lukkede vægge. For virksomheder betyder det, at kundernes søgeadfærd i stigende grad kan føre dem til alt fra sociale medieopslag til AI-genererede samtaler.

Det skaber både muligheder og risici:

  • Mere multimodalt indhold i SERP – tekst, billeder, video og potentielt også AI-samtaler kan blive en del af søgeresultaterne.
  • Større behov for en bevidst delingsstrategi – overvej altid, hvordan dit indhold fremstår uden for den oprindelige kontekst.
  • Brand-sikkerhed – utilsigtet offentliggørelse af interne chats, dokumenter eller prototyper kan skade brandets troværdighed.
  • Delte chats kan styrke dit brand

Selvom privatlivsrisikoen er reel, kan deling af ChatGPT-samtaler og custom GPT-indhold også bruges strategisk. Ved at gøre udvalgte samtaler offentlige – eksempelvis cases, guides eller Q&A’er, der viser din ekspertise – kan du skabe indhold, der både fremmer dit brand og tiltrækker organisk trafik.

Når søgemaskiner indekserer denne type materiale, kan det give dig ekstra synlighed i niche-søgninger, hvor konkurrenterne ikke er til stede, og samtidig positionere din virksomhed som en vidensressource i din branche.

Synlighed på tværs af platforme – både en mulighed og en risiko

SEO handler ikke længere kun om at optimere websider og blogindlæg. I dag skal virksomheder tænke strategisk på tværs af platforme og indholdstyper – både dér, hvor de selv kontrollerer indholdet, og dér, hvor de ikke gør.
Instagram-indekseringen er et godt eksempel på en planlagt mulighed for at styrke synligheden, mens ChatGPT-eksperimentet viser bagsiden af medaljen: risikoen ved at blive synlig uden at have planlagt det.

Når nye formater og platforme kan blive en del af Googles søgeresultater, handler det ikke kun om SEO, men om brand management, kommunikation og tillid. Det kræver, at man arbejder strategisk med sit digitale fodaftryk, så det indhold, der dukker op i søgeresultaterne, styrker – og ikke skader – brandet.

Hvad skal man være opmærksom på fremadrettet?

  1. Vurder konsekvensen, før du deler offentligt – også selvom platformen tilbyder privatlivsindstillinger.
  2. Hold styr på brandets digitale fodaftryk – overvåg jævnligt, hvad der kan findes om jer på Google.
  3. Integrér SEO, branding og privacy – synlighed skal være en fordel, ikke en trussel.
  4. Tænk multimodalt – optimer både skriftligt, visuelt og interaktivt indhold til søgning.
  5. Del strategisk – brug nye delingsmuligheder som ChatGPT-shares og custom GPT-indhold til at fremvise ekspertise, skabe organisk trafik og styrke din position i markedet.

Hos IIH Nordic hjælper vi virksomheder med at udvikle, implementere og eksekvere SEO-strategier, der favner hele det digitale landskab – og som sikrer, at jeres synlighed i Google sker på de rigtige præmisser.

Vil du vide, hvordan vi kan hjælpe jer med at navigere i fremtidens søgeunivers?

Kontakt os i dag – lad os løfte din synlighed på tværs af platforme.

Line Sand Kristoffersen

SEO & Content Specialist

Brug for hjælp til Performance marketing?

Vi har siden 2005 hjulpet danske og internationale virksomheder med at nå til tops i Googles organiske søgeresultater – helt derop, hvor det gør en stor forskel for omsætningen og forretningen.

Marketing automation

Kombinationen af marketing automation og integration af CRM-data er et effektivt middel, der giver jer et vigtigt forspring i jeres B2B-marketingstrategi. Ved at automatisere og personalisere marketingprocesser kan I spare tid og ressourcer – og samtidig opnå bedre resultater.

Annoncering

Vi er specialister i online annoncering og har stor erfaring med at udarbejde kampagner, der rammer netop din målgruppe.

Søgemaskine­optimering (SEO)

Hvordan bliver man nr. 1 på Google? Med god SEO.
Derfor står vi klar til at hjælpe jer med søgemaskineoptimering af jeres hjemmeside.

Vi har hjulpet nationale og internationale virksomheder.

“Succesfuldt samarbejde udvides til nye markeder”

Oprindeligt var vores udgangspunkt, at IIH kun skulle have optimeret AdWords for os i Danmark, men vi kan se, at deres tilgang til online markedsføring er en gevinst for Ellos i hele Norden.

Per-Oluf Gustafsson

Ellos Nordic

Vi holder dig up to date.

Google strammer grebet: Restriktioner ændrer SEO og datarapportering for altid

Strammere Google-regler ændrer SEO-spillereglerne Google har på få dage sat en ny dagsorden for SEO-branchen. Med fjernelsen … se mere

unnamed (2)

Google strammer grebet med nye restriktioner

SEO-nyheder august 2025

Google AI mode tager kvantespring og udvider til 180 nye lande AI ændrer søgning i rekordfart. I … se mere

IIH NORDIC NOMINERET TIL RAMBUKKEN I TO KATEGORIER (1920 x 1080 px) (1)

AI mode lanceres i 180 lande og Google reagerer på kritik

IIH Nordic nomineret til Global Search Awards i tre kategorier 

Vi er glade og stolte over at kunne dele, at vi er nomineret til Global Search Awards … se mere

Global search awards 2025 finalist IIH Nordic

IIH Nordic nomineret i tre kategorier til Global Search Awards!

Hold dig opdateret med IIHs nyhedsbrev.

Modtag ny viden, vores bedste tips og tricks og invitationer til spændende events – direkte i din indbakke.