Instagram bliver nu indekseret af Google – og SEO har aldrig været vigtigere.

Line Sand Kristoffersen

3 min. læsetid

Fra den 10. juli 2025 vil offentligt indhold fra professionelle Instagram-konti kunne blive vist i Google og Bings søgeresultater. Dette markerer en afgørende udvikling for virksomheder, der ønsker større digital synlighed og understreger SEO’s voksende betydning i en stadig mere visuelt orienteret søgeadfærd.

Hvad betyder ændringen?

Instagram har traditionelt været en lukket platform, hvor indholdet hovedsageligt blev opdaget internt gennem hashtags og Explore-funktionen. Men det ændrer sig nu. Meta (moderselskabet bag Instagram) har annonceret, at fra den 10. juli 2025 vil søgemaskinerne Google og Bing få tilladelse til at indeksere offentligt indhold fra professionelle konti. Det inkluderer billedtekster, billeder, reels og videoer – og det hele kan fremover findes direkte via en Google-søgning.

Dette gælder kun for:

  • Brugere over 18 år
  • Professionelle konti (business eller creator)
  • Offentlige profiler (private konti forbliver skjulte)

Det er første gang, Instagram officielt giver tilladelse til indeksering. Google har i årevis indsamlet og vist udvalgt Instagram-indhold trods tekniske “noindex”-anbefalinger, men nu sker det med platformens samtykke og med mulighed for bruger opt-out. 

Brugere behøver ikke længere være logget ind på Instagram for at se indholdet. Det giver mulighed for at konvertere søgetrafik direkte til nye følgere, kunder og leads – uden ekstra annoncekroner til betalt annoncering på Meta.

SEO flytter (endnu en gang) grænserne

Googles algoritmer har i årevis prioriteret kvalitet og brugerrelevans. Med SGE (Search Generative Experience) og AI-drevne søgeresultater er det blevet tydeligt, at søgemaskiner nu lægger vægt på multimodalt indhold – altså kombinationen af tekst, billeder og video.

Instagram bliver dermed ikke bare et socialt medie. Det bliver en konkurrent til blogs, nyhedssider og produktlandingpages i søgeresultaterne. Hvis et Instagram-opslag matcher en brugers søgeintention bedre end en klassisk artikel – så vinder den formentlig pladsen.

Hvad betyder det for din forretning?

Du kan nu få dine Instagram-opslag vist direkte i Google, selv for brugere der ikke har en konto på platformen. Det betyder:

  • Større rækkevidde: Dit indhold kan ses af en ny målgruppe, uden annoncering.
  • Øget organisk trafik: Relevante opslag kan rangere på søgninger, og det kan give øget organisk trafik.
  • Forlængelse af indholdets levetid: I stedet for at dø i feedet, får dine posts mulighed for langvarig synlighed via søgemaskinerne.

SEO og sociale medier: Én strategi, ikke to siloer

Med Instagram som en del af søgefeltets visuelle univers, bliver det afgørende at tænke SEO og sociale medier som en samlet strategi. 

Instagram-indekseringen understreger, at grænsen mellem søgemaskineoptimering og sociale medier er ved at blive udvisket. Den digitale brugerrejse starter måske på Google, men kan sagtens ende på Instagram – eller omvendt. 

Din brandhistorie og visuelle identitet skal ikke længere kun leve i appen – de skal kunne matche søgeintentioner og dukke op, når brugerne søger på relevante emner i Google. Det handler om at forstå brugernes intention og levere værdi – uanset platform.

Multimodal søgeadfærd kræver optimering

SEO handler ikke længere kun om tekst. Google integrerer i stigende grad billeder, video og socialt indhold i SERPen. Hvis du vil dominere søgeresultaterne, er det ikke nok med et hurtigt website og teknisk optimering – du skal også være til stede på de platforme, dine kunder foretrækker.

Klar til at få jeres Instagram til at ranke?

Hos IIH Nordic har vi allerede hjulpet virksomheder med at øge deres trafik gennem en målrettet content- og SEO-strategi. Med Instagram som ny SEO-kanal står din virksomhed med en unik mulighed for at nå ud til nye målgrupper via Google – uden at betale for klik.

Få det bedste fra begge verdener

Med IIH Nordic får du ikke bare søgemaskineoptimering – vi kombinerer det med effektfulde Paid Social-strategier på Meta. Lad os løfte din synlighed på tværs af platforme

Line Sand Kristoffersen

SEO & Content Specialist

Vi har hjulpet nationale og internationale virksomheder.

“Samarbejde styrker brand, forbedrer ROI og skaber tryghed”

IIH Nordic har løftet vores online-performance og tilstedeværelse på nettet, med et styrket brand og en forbedret ROI til følge. De varetager al administration, optimering og evaluering af vores AdWords-kampagner, og vi føler os helt trygge ved samarbejdet og den løbende kommunikation.

Wallmans

Kristine Andersen

Marketingchef

Wallmans

Vi holder dig up to date.

Google strammer grebet: Restriktioner ændrer SEO og datarapportering for altid

Strammere Google-regler ændrer SEO-spillereglerne Google har på få dage sat en ny dagsorden for SEO-branchen. Med fjernelsen … se mere

unnamed (2)

Google strammer grebet med nye restriktioner

SEO-nyheder august 2025

Google AI mode tager kvantespring og udvider til 180 nye lande AI ændrer søgning i rekordfart. I … se mere

IIH NORDIC NOMINERET TIL RAMBUKKEN I TO KATEGORIER (1920 x 1080 px) (1)

AI mode lanceres i 180 lande og Google reagerer på kritik

IIH Nordic nomineret til Global Search Awards i tre kategorier 

Vi er glade og stolte over at kunne dele, at vi er nomineret til Global Search Awards … se mere

Global search awards 2025 finalist IIH Nordic

IIH Nordic nomineret i tre kategorier til Global Search Awards!

Hold dig opdateret med IIHs nyhedsbrev.

Modtag ny viden, vores bedste tips og tricks og invitationer til spændende events – direkte i din indbakke.