Programmatic SEO: Sådan skaber du relevant indhold i stor skala.

Line Sand Kristoffersen

5 min. læsetid

SEO er i konstant forandring, og Programmatic SEO (pSEO) gør det muligt at skabe store mængder SEO-indhold ved hjælp af automatisering og data. Ved at udnytte egne data og automatiserede processer kan virksomheder generere tusindvis af målrettede sider, der imødekommer specifikke søgeforespørgsler – uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen.

Ved at udnytte egne data og automatiserede processer kan virksomheder generere tusindvis af målrettede sider, der imødekommer specifikke søgeforespørgsler. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan programmatic SEO fungerer, og hvordan du kan bruge teknologien til at levere værdi i stor skala.

Hvad er Programmatic SEO?

Programmatic SEO er en SEO-strategi, hvor data og teknologi går hånd i hånd for at skabe et stort antal SEO-landingssider. Med Programmatic SEO automatiseres oprettelse, publicering og optimering af store mængder content og landingssider.

I stedet for at skrive indhold manuelt til hver enkelt side, bruger man data – for eksempel produktinformation, lokal virksomhedsdata eller nyhedsdata – som grundlag for at generere sider, der møder brugernes præcise søgeintentioner. 

En af de store fordele er, at metoden ikke handler om at spamme internettet med tilfældigt indhold. Tværtimod er formålet at levere relevant og værdifuld information til brugerne. Ved at udnytte virksomhedens data og svare præcist på brugerens spørgsmål, kan du opbygge en stærk, skalerbar SEO-strategi.

Det handler om at opbygge et system, hvor din egen virksomhedsdata transformeres til værdifuldt indhold – og hvor teknologien, herunder AI og store sprogmodeller, gør det muligt at skalere produktionen af dette indhold effektivt.

Teknologien bag Programmatic SEO

En succesfuld Programmatic SEO-strategi afhænger i høj grad af teknologiens evne til at automatisere og optimere processer. De væsentligste tekniske komponenter inkluderer:

  • Dataindsamling: Brug avancerede værktøjer til at hente data fra pålidelige kilder såsom lokale nyhedssider, Google Maps og specialiserede databaser. Kvaliteten af de indsamlede data er afgørende for sidernes relevans og præcision.
  • Databasehåndtering: En robust database (fx MySQL eller PostgreSQL) er nødvendig for at lagre, strukturere og tilgå store mængder data effektivt. Dette muliggør hurtig generering af sider baseret på brugernes forespørgsler.
  • AI og automatisering: Kunstig intelligens spiller en central rolle i klassificering, filtrering og præsentation af data. AI kan hjælpe med at generere tekster, tilpasse metadata og sikre, at indholdet er unikt og målrettet brugerens behov.
  • Feedback og analyse: Løbende evaluering af sidernes performance via Google Search Console og Google Analytics gør det muligt at tilpasse strategien i realtid. Justeringer baseret på brugernes adfærd og søgetrends er afgørende for en langsigtet succes.

Ved at kombinere disse teknologiske elementer opbygger du en skalerbar, datadrevet og bæredygtig Programmatic SEO-strategi, der sikrer både høj synlighed i søgeresultaterne og en værdifuld brugeroplevelse.evelse.

Eksempel: Sådan kan du bruge pSEO 

Forestil dig, at du skal lave SEO-indhold for en virksomhed, der tilbyder limousinekørsel i hele landet. Ved hjælp af programmatic SEO (pSEO) kan man effektivt automatisere oprettelsen af unikke, lokalt tilpassede landingssider.

I dette tilfælde bruges pSEO til at lave landingssider, som består af “ydelse + by”.

Her starter man med at identificere de relevante søgeord og lokationer, som dine potentielle kunder benytter, når de leder efter limousinekørsel. Dette kan ske ved at trække data fra dine interne systemer, API’er eller eksterne databaser.

For eksempel:

  • “Limousinekørsel i København”
  • “Limousinekørsel i Aarhus”
  • “Limousinekørsel i Odense”
  • …. og så videre


Herefter udarbejdes en dynamisk content-skabelon, hvor “ydelsen” (limousinekørsel) kombineres med variabel data (byens navn). Det er også muligt at tilpasse skabelonen, så den automatisk udfyldes med specifik information for hver by, såsom kontaktoplysninger, priser, tilgængelighed og lokale referencer, samt automatisk lave relevante meta-tags, overskrifter og struktureret data, så den bliver synlig i søgemaskinerne.

Automatiseret publicering og optimering i CMS

Med pSEO kan du automatisere publiceringen af indhold i CMS’et, samtidig med at systemet genererer meta-tags, overskrifter og struktureret data for maksimal synlighed i søgemaskinerne.

Når skabelonen og dataindsamlingen er på plads, kræver det blot enkelte klik for at starte processen – herefter bliver landingssiderne automatisk oprettet og uploadet uden manuel indsats.

Hvornår er Programmatic SEO den rette strategi?

Programmatic SEO er en særligt effektiv strategi i situationer, hvor skalering er en nødvendighed. Hvis du eksempelvis ønsker at oprette tusindvis af sider for forskellige byer, produktkategorier eller nicheområder, er denne metode oplagt til opgaven, da den gør det muligt at generere store mængder indhold på en struktureret og automatiseret måde.

Derudover kræver Programmatic SEO adgang til organiseret og struktureret data. Hvis din virksomhed har en omfattende database med produktinformation, lokale virksomhedsdata eller andre veldefinerede datakilder, kan denne information bruges til at skabe unikt og relevant indhold, der møder brugernes søgeintentioner.

Endelig er det afgørende, at brugerens behov altid prioriteres. De sider, der genereres, skal ikke blot eksistere for søgemaskinernes skyld, men i høj grad imødekomme de specifikke spørgsmål og ønsker, som brugerne har. Ved at levere præcise svar og værdifuldt indhold sikrer du, at din Programmatic SEO-strategi skaber reel værdi og fastholder engagementet fra både brugere og søgemaskiner.

Hvornår pSEO ikke bør anvendes

Det er dog vigtigt at bemærke, at programmatic SEO ikke passer til alle projekter. For mindre projekter, hvor antallet af sider f.eks. er 50 eller færre, kan det være mere hensigtsmæssigt at fokusere på manuelt produceret kvalitetsindhold. Ligeledes, i brancher hvor unikt, dybt specialiseret indhold er altafgørende, er standardiserede tekster ikke den rigtige løsning. 

Endelig bør du overveje, om din virksomhed har de nødvendige tekniske ressourcer og ekspertise til at implementere og vedligeholde en pSEO-strategi.

Fordele ved Programmatic SEO

  • Skalerbarhed: pSEO gør det muligt at generere tusindvis af unikke, SEO-optimerede sider på kort tid, hvilket dækker et bredt spektrum af søgeord og emner.
  • Datadrevet indhold: Ved at udnytte struktureret data skabes indhold, der præcist matcher brugernes søgeintentioner.
  • Effektivitet: Automatisering reducerer manuelt arbejde, så du kan fokusere på andre strategiske opgaver.
  • Relevans: Indholdet kan nemt opdateres i takt med, at data ændrer sig, hvilket sikrer relevans og aktualitet.
  • Målrettet indhold: Ved at kombinere ydelse og lokalitet (f.eks. “ydelse + by”) rammes præcist de søgeforespørgsler, der er relevante for din virksomhed.

Ulemper ved Programmatic SEO

  • Kvalitetsrisiko: Automatisk genereret indhold kan risikere at fremstå for generisk, hvis det ikke tilpasses løbende. Dermed er der risiko for at Google markerer indholdet som duplicate content. 
  • Teknisk kompleksitet: Implementeringen af pSEO kræver avancerede teknologiske løsninger og specialistviden.
  • Vedligeholdelse: Et stort antal sider kræver løbende overvågning og opdatering for at undgå fejl og duplicate content.

Kom i gang med Programmatic SEO i dag

Hos IIH Nordic er vi eksperter i at skabe skræddersyet programmatic SEO, der kombinerer data, teknologi og brugerfokus – og vi står klar til at hjælpe din virksomhed med at skalere sin online synlighed.

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak, og find ud af, hvordan vores pSEO-løsninger kan omsætte dine data til øget trafik og bedre konverteringer.

Line Sand Kristoffersen

SEO & Content Specialist

Vi har hjulpet nationale og internationale virksomheder.

“IIH Nordic som garant for faglighed”

Vi bruger IIH Nordic fordi så ved vi at der ligger faglighed bag. Ligeledes har de gennem mange år sikret vores placeringer på Google og andre søgemaskiner.

Martin Munkholt

Lavprisvvs.dk

Vi holder dig up to date.

Spændende nyheder fra Meta-universet!

Vi har spottet en ny feature, som vi tror kan blive ret interessant for din annoncestrategi: Meta … se mere

Blogpost graphics (10)

Læs om den nye integration der gør samarbejdet mellem Meta og GA4 bedre

SEO – Nyheder: Februar 2025

Denne måneds store nyheder handler om intensiveret konkurrence mellem søgemaskiner og banebrydende AI-funktioner. Her er de tre … se mere

seo-news_feb25

Læs om de seneste SEO-nyheder og tilpas din egen SEO-strategi

Programmatic SEO: Sådan skaber du relevant indhold i stor skala

SEO er i konstant forandring, og Programmatic SEO (pSEO) gør det muligt at skabe store mængder SEO-indhold … se mere

Blogpost graphics (8)

Lær hvordan din virksomhed kan skaber indhold i stor skala

Hold dig opdateret med IIHs nyhedsbrev.

Modtag ny viden, vores bedste tips og tricks og invitationer til spændende events – direkte i din indbakke.