Google AI mode tager kvantespring og udvider til 180 nye lande
AI ændrer søgning i rekordfart. I august 2025 fik Googles AI Mode tre store nyheder
- Global udrulning – nu tilgængelig i 180 lande
- Flere links og bedre kildehenvisninger i AI-svar
- Agentic mode – nu kan AI mode handle på vegne af brugeren
- Brugerne er vilde med det – og nye tal viser, at forbrugerne er klar til mere AI
Disse ændringer markerer et afgørende skifte i, hvordan vi som brugere finder information – og hvordan virksomheder skal tænke SEO.
For SEO betyder det, at vi skal tænke ud over rankings og i stedet investere i troværdighed, læsbarhed og strukturel synlighed. Hvis du vil have dit indhold nævnt i AI Mode, handler det ikke blot om at være nummer 1 — det handler om at blive anerkendt som det mest værdifulde svar.
Hvad er AI Mode?
Google har lanceret en ny og forbedret måde at søge på — “AI Mode” — med ambitionen om at gøre søgning mere intelligent, personlig og handlingsorienteret. Funktionen er nu understøttet af Googles avancerede Gemini-model og bliver tilgængelig globalt. Her får du et overblik over, hvad AI Mode er, hvordan det ændrer måden, brugere søger og klikker på, og hvad det betyder for SEO‑strategier.
AI mode rulles ud globalt
Efter test i USA, UK og Indien er AI Mode nu tilgængelig i 180 lande. Dermed er AI-søgning ikke længere blot et eksperiment, men en global standard. Det er dog endnu uvist hvornår AI mode kommer til Danmark.
Nu kan AI booke bord på din yndlingsrestaurant
Udover at AI mode nu er tilgængeligt i store dele af verden, er der også blevet lanceret endnu flere funktioner. AI Mode er nu også agentic – eller agentisk. Det betyder, at AI kan agere som en ‘agent’ for brugeren, og ikke blot leverer svar, men også udføre handlinger for brugeren – som fx at booke et bord på en restaurant, købe billetter eller planlægge rejser direkte i søgefeltet. Samtidig integreres AI Mode med Gmail og andre Google-tjenester, så svarene bliver endnu mere personlige og relevante.
Nu kommer der flere links i AI Mode
AI mode og AI overviews har været underlagt stor kritik fra særligt os SEO-folk, da de fører til markant flere impressions, men fordi brugere får svaret direkte i søgefeltet, betydet det desværre også færre klik og dermed tabt trafik. Google har reageret på dette ved at tilføje flere synlige links direkte i AI-svarene.
For eksempel er der nu embedded link-carousels i desktop-versionen af AI Mode og mobilunderstøttelse er på vej. Google træner også sine modeller til at indsætte smartere inline-links — altså links der vises i den tekst, AI-genererer, på de steder, hvor det giver mest mening og bruger værdi.
Desuden eksperimenteres der med en “Web Guide” i Labs, der organiserer og grupperer relevante links efter emne — med planer om at indføre denne funktion også i hovedsøgningssiden.
Hvad betyder AI Mode for SEO?
Der er ingen tvivl om at AI – og dermed også AI Mode – ændrer i høj grad spillereglerne for synlighed.
Trafik og synlighed ændrer karakter
AI-genererede svar betyder færre traditionelle klik. Vi har i høj grad oplevet at AI Overviews reducerer CTR, og AI Mode forventes at accelerere denne udvikling
Linkplacering slår klassisk rangering
AI Mode citerer kilde‑websites baseret på tillid og relevans — ikke altid rangering i top 10. Analyser viser overlap på kun 30–50 % mellem AI-citerede domæner og traditionelle top‑resultater
Nye optimeringsstrategier
- Skriv klart, kort og struktureret indhold.
- Producer helpful content ud fra E-E-A-T-principperne (Experience, Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness).
- Tilføj moduler, tabeller, FAQs og andre formater, der gør indholdet AI-venligt.
- Vær til stede i flere kilder og kanaler – AI trækker på bredere informationsgrundlag end blot SERP’en.

AI mode tager brugerne med storm
Brugere af AI Mode beskriver oplevelsen som “absolutely amazing” og beskriver, hvordan AI Mode kan indstilles som standard-søgning i browseren — et tegn på, at teknologien bliver integreret direkte i det digitale hverdagsliv.
Samtidig viser ny dansk e-handelsstatistik, at 4 ud af 10 forbrugere bruger AI-værktøjer som ChatGPT, når de handler online, og over halvdelen af de 18‑39-årige gør det samme. Forbrugerne anvender AI til at finde produktinformation, brugererfaringer og prioriteringer – og forventer mere end bare en liste af links.
For virksomheder betyder det, at dit website ikke kun skal være optimeret til Google, men også forståeligt og troværdigt for AI-systemerne. Det vigtigste er at præsentere informationer på en struktureret, tydelig og troværdig måde, så AI‑systemerne vælger netop dit indhold som kilde. Det er her kombinationen af traditionel SEO og GEO – Generative Engine Optimization – bliver afgørende.
Skal vi hjælpe jer?
Hos IIH Nordic følger vi udviklingen i Google tæt – og vi er allerede i gang med at tilpasse SEO-strategier til en verden, hvor AI-genererede svar bliver en central del af kunderejsen. Vores eksperter kombinerer dyb viden om søgemaskiner med indsigt i de nyeste AI-funktioner, så din virksomhed ikke blot bliver fundet, men også valgt.
Vil du være på forkant med AI-drevne søgninger og sikre, at dit indhold står stærkt i de nye resultatformater? Så er vi klar til at hjælpe dig.