AI er i rivende udvikling, og mange virksomheder arbejder på, hvordan de får mest ud af teknologien. Men hvor er det vigtigst at sætte ind, så man udnytter AI’s uanede muligheder? Svaret er en klar strategi for førstepartsdata og en stærk dataplatform.
I løbet af det seneste halve år har ChatGPT, Bard og de andre chatbots fået stor eksponering i mediebilledet. Og med god grund – teknologien har taget et kvantespring på meget kort tid. AI, eller kunstig intelligens, er dog ikke et nyt fænomen, og i IIH Nordic har AI og machine learning i mange år været en del af vores arbejde. Den store nyhed på AI-scenen er den hurtige udvikling af generativ AI, altså kunstig intelligens der bruger algoritmer til at skabe nyt indhold.
Generativ AI er blevet et varmt emne på ledelsesgangene i mange virksomheder, både på grund af teknologiens enorme potentiale, men også på grund af de trusler, der kan følge med. Kun meget få virksomheder har formået at knække koden til, hvordan generativ AI bedst bliver udnyttet, og hvordan der skabes omsætning ved at udnytte AI og ustrukturerede data sammen.
En stærk dataplatform er nøglen til succes med generativ AI
Generativ AI har på rekordtid fået indflydelse på virksomheders forretning, og særligt på to måder kan teknologien styrke virksomheder: det er et værktøj, der kan effektivisere processer og optimere hverdagen, og så er det en ny mulighed for at anvende ustrukturerede data til at skabe omsætning og udvikle nye produkter.
For at kunne anvende ustrukturerede data til forretningsudvikling kræver det, at man har styr på førstepartsdata og sin dataplatform. Det bakkes op i en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey, der beskriver, hvad man som topchef skal være opmærksom på ved at anvende generativ AI.
I rapporten bliver det blandt andet påpeget, at det er vigtigt at designe en skalérbar dataarkitektur, der omfatter datastyring og sikkerhedsprocedurer. Har man som virksomhed ikke fundet måder til effektivt at harmonisere data, vil man ikke være i stand til at udnytte de mange anvendelsesmuligheder, som generativ AI tilbyder. Det er altså muligt at anvende AI til at skabe omsætning, men det kræver, at der tages hånd om førstepartsdata.
Tag ejerskab over datamodellen
Simpelt sagt, består generativ AI af 3 elementer i følgende rækkefølge: Samle relevante data, input korrekt prompt, generere content:
Når man bruger 3. part services såsom ChatGPT, sender man sin data til OpenAI. Der er GDPR overvejelser i det, da OpenAI også bruger din data til at træne modellen der også genererer content for andre.
Så hvordan håndterer man bedst sine førstepartsdata og udnytter generativ AI og ustrukturerede data sammen? Her gælder det om at opbygge en stærk dataplatform, hvor der tages ejerskab over datamodellen. Det nytter ikke blot at implementere en standard CDP, men det kræver, at man bygger sin egen i f.eks. Google Cloud.
Virksomheder, som vælger at bygge sin egen dataplatform, vil være foran i kapløbet om at skabe succes med generativ AI. Og med AI-togets nuværende hastighed er det med at komme i gang med det samme, hvis man vil skabe omsætning med teknologien.
Håndtering af førstepartsdata kræver ekspertise
Hos IIH Nordic ved vi, hvordan man anvender ustrukturerede data til at skabe resultater, der kan ses i omsætningen. Vores erfaring med at håndtere førstepartsdata og bygge dataplatforme giver vores kunder det forspring, der er afgørende i et omskifteligt miljø.
Vi ser et stort potentiale i at bygge videre på AI’s funktionalitet, og vi har arbejdet med AI for kunder, der har bygget videre på bl.a. søgefunktioner og chatbots. Den helt store værdi kommer, når man begynder at arbejde med egne data fra analytics og cloud, så AI kan blive interfacet til egne data.
Hvis I har brug for rådgivning til at håndtere jeres data, er vores specialister klar til at hjælpe jer med at få styr på datafundamentet. Kontakt os her, og hør mere.