Ny metode til data tracking
I IIH Nordic er vi stødt på en udfordring, som det er afgørende at håndtere for at sikre effektiv data tracking. Udfordringen opstår, når en organisation ændrer på deres hjemmeside uden at opdatere deres data layers, da det kan skabe ukorrekte og ufuldstændige data og dermed påvirke forretningen. Som digitalt bureau er det vigtigt for os at hjælpe vores kunder med at få mest muligt ud af deres data, og derfor har vi udviklet et nyt værktøj, som kan håndtere netop denne udfordring. Vi kalder det for Data Layer Monitor.
Data Layer Monitor er et af vores nyeste værktøjer, og det er udviklet til at gøre det nemmere for vores kunder at spore og strukturere data på deres websted. Værktøjet giver brugerne mulighed for at identificere fejl, modtage meddelelser ved ændringer, og få handlingsorienterede indsigter for at forbedre datakvaliteten. Værktøjet bidrager således til tids- og ressourceoptimering og hjælper vores kunder med at øge effektiviten i deres website tracking.
Hvad er data layers?
Data layers er datastrukturer, der indsamler, lagrer og videregiver oplysninger om hjemmesidens egenskaber og brugerinteraktioner, der finder sted på hjemmesiden. Moderne website tracking er baseret på et data layer, og derfor bør data layers betragtes som et grundlæggende element i en solid trackingopsætning.
Når du finder ud af, at din datakvalitet ikke er god nok, udspringer problemet stort set altid fra kilden og dermed dit data layer. Efterhånden som din hjemmeside udvikler sig, er det svært at undgå ændringer, der påvirker dine data layers, og disse ændringer kan føre til, at dine data layers afviger fra den forventede tilstand.
Hvorfor er det et problem?
Når data layers er ukorrekte eller ufuldstændige, falder datakvaliteten, indtil problemet med det pågældende data layer er løst. Selv når problemet er løst, står du stadig med en tidsperiode, hvor dine indsamlede data ikke er pålidelige. I den slags situationer skal I overveje tre ting:
-
- Hvordan vil du opdage de manglende eller forkerte oplysninger?
- Hvor hurtigt kan du opdage fejlen?
- Hvordan vil du løse problemet?
De foranstaltninger, der træffes efter at have opdaget problemet, er normalt ad hoc-kvalitetssikringsforanstaltninger, og uanset hvor dygtige de mennesker, der tager sig af problemet, er, er det ineffektivt sammenlignet med, hvordan denne type situationer optimalt kunne håndteres.
Uden hjælp fra automatisering vil man skulle håndtere upålidelige data eller potentielt utilgængelige data, hvilket vil føre til usikre analyser og dermed dårligere resultater. Hvis man i stedet begynder at bruge automatisering, vil mængden af tid, ressourcer og bekymringer, der bruges på datakvalitet, falde, da al overvågning og kontrol med dataene udføres af systemet. Dertil vil dine resultater blive bedre, da du kommer til at kunne følge dine data layers i realtid og handle med det samme, når tingene ikke ser rigtigt ud. Netop derfor er vores nye værktøj, Data Layer Monitor, et musthave til data tracking!
Hvordan fungerer Data Layer Monitor?
Data Layer Monitor er grundlæggende et værktøj, der hjælper dig med de føromtalte problemer og med at etablere en proces til at opbygge og vedligeholde en dataindsamlingspipeline af høj kvalitet. Produktet består af følgende:
-
- For hvert data layer-event, der registreres på hjemmesiden, udføres der kontrol i realtid i forhold til data layer-kontrakten/dokumentationen.
- Resultaterne af disse kontroller aggregeres, og der genereres fejlrapporter i realtid.
- Du kan løbende overvåge dit data layers tilstand ved hjælp af et dashboard.
- Når der opstår fejl, modtager du meddelelser i realtid, så du kan reagere med det samme og derved undgå de negative konsekvenser af forringet datakvalitet.
Hvad er fordelene?
Som nævnt vil vores Data Layer Monitor hjælpe dig med at identificere fejl, modtage meddelelser om ændringer og få handlingsorienterede indsigter i, hvordan du kan forbedre kvaliteten af dine data, men disse funktioner vil også medføre følgende fordele:
-
- Øget tillid til dine data
-
- Reduceret tidsforbrug under QA for analytikere og webudviklere (undersøgelser kan tage flere uger fra opdagelsen)
-
- Færre timer brugt på fejlhåndtering
-
- Hurtigere reaktion på fejl og feedback
-
- Forsikring om, at det første kontaktpunkt (data layer) fungerer korrekt for at reducere problemer i efterfølgende led
-
- Forbedret proces under implementering og et udgangspunkt for undersøgelse.
Hvis du er interesseret i værktøjet, kan du følge linket for at få mere at vide om, hvordan det kan hjælpe dig eller rette eventuelle spørgsmål til vores data layer-specialist. Læs om servicen Data Layer Monitor