EngelskLars Gudbrandsson, CEO, IIH Nordic
Kommentar bragt i Børsen d. 19. juni 2023
Udviklingen af AI – eller kunstig intelligens – buldrer derudaf med en hastighed, vi ikke har set før, og det er som om, den fremtidsteknologi, vi så længe har ventet på, nu er landet. Og den er ved at blive en del af vores hverdag.
Der er enorme perspektiver i teknologien, for både ChatGPT og OpenAI, der er en generativ kunstig intelligens, kan skabe nyt originalt indhold.
Det skaber både frygt og forventning hos os, når maskiner kan ‘tænke selv’, men vi skal være opmærksomme på en stor svaghed, når vi bruger AI.
Generativ AI er opbygget sådan, at den lærer af sammenhænge mellem ord og data, og den strukturerer i eksisterende data. Herudfra kan den generere nyt og originalt indhold, men den giver os ingen kildehenvisninger. Vi får derfor ikke mulighed for at vurdere, om et udsagn skabt af AI er pålideligt eller ej, som vi kan, når vi læser nyhedsartikler fra etablerede medier, eller vi selv finder viden på nettet. Normalt har vi mulighed for at se hvilket website eller journalist, der har skrevet indholdet, og vi kan gå det efter i sømmene, klage eller spørge ind til det, hvis vi ønsker det. Det er alt sammen en del af vores demokratiske måde at leve på, men den mulighed får vi ikke af AI.
Machine learning og kunstig intelligens længe har været vigtige værktøjer i databranchen, men det bliver også brugt i stor stil andre steder. AI kan gøre rigtig meget godt for os, for den kan bygges ind i næsten al den software, vi bruger, og hjælpe os med opgaver inden for blandt andet IT, sundhed, byggeri og logistik.
Det er i dag allerede en kæmpe hjælp, men al brug af teknologi kommer med et ansvar, og de manglende kilder er et kæmpe svagt punkt for generativ AI som ChatGPT.
AI er kynisk og sortseende
Vi skal også være opmærksomme på, at AI kan have en negativ bias og være både kynisk og sortseende.
Det er den fordi, den er et spejl af den virkelighed, vi lever i, og det indhold, vi selv lægger online. Når den kunstige intelligens støvsuger internettet for svar, så afspejler den også den store kynisme, der er på internettet. Så AI kan synes barsk sammenlignet med den dialog, der er direkte imellem mennesker, og det kan påvirke os.
AI-bølgen rammer os på et tidspunkt, hvor vi i forvejen er tiltrukket af mere underholdende nyheder, der understøtter bestemte holdninger, og hvor vi er på vej væk fra de fakta- og kildebaserede nyheder. Skræmmebilledet er selvfølgelig Fox News og brugen af ’alternative fakta’.
Der er vi heldigvis ikke i Danmark, men kigger vi på den seneste pressefrihedsrapport fra Reporters Without Borders, så er Danmark faldet fra en anden- til en tredjeplads. Det er jo stadig en fin placering, men kigger vi tre år tilbage, lå vi 2,49 point højere, så det går i den forkerte retning.
En ny undersøgelse fra Danske Medier viser, at kun 28 pct. af os betaler for et abonnement på en avis eller et digitalt nyhedsmedie, mens vi poster løs med vores penge i streamingtjenester.
Vores loyalitet overfor bestemte medier og medietyper er altså på retræte. En positiv detalje i den undersøgelse er, at den største andel af dem, der betaler for nyheder for at sikre ’god journalistik’, finder vi blandt de unge mellem 18 og 29 – men det er altså stadig et mindretal, der betaler for nyheder.
Treenighed
De sociale medier, hvor et flertal af os færdes, er også ofte kildefri. Det er i dag mange politikeres foretrukne redskab, når de skal lancere nye udspil eller vil ud med et budskab uden at gå gennem de traditionelle mediers talerør.
Det er selvfølgelig positivt, at så mange kan komme til orde, når de ønsker det, og det bidrager til en bred demokratisk debat, men det er også en svær balancegang, når kilderne mangler. Det ændrer præmisserne for samfundsdebatten.
Det er derfor endnu vigtigere end før, at vi har fælles spilleregler for god presseskik, god kildekritik og ikke mindst god brug af ny teknologi.
Det er en treenighed, som vi skal tænke ind, når vi anvender kunstig intelligens – for vi kommer til at bruge kunstig intelligens langt mere, end vi allerede gør i dag – men vi skal have vores demokratiske skikke med, og området skal reguleres.
Digitaliseringsministeren skal på banen, og det samme skal Datatilsynet, som ikke skal skæres i men styrkes. Et sted at starte kunne jo være, at det skal angives, hvis en tekst eller en chat er skrevet af AI. Og vores nye ”ven” MyAI på Snapchat kunne for eksempel få et stempel, så det er helt tydeligt, at man her ikke skriver med en rigtig person. Der er nok at tage fat på, og fremtiden venter ikke.
