Seneste nyt om GA4 – Oktober 2023

Eftårsluften er over os, og det samme er de seneste opdateringer i Google Analytics. Men før vi dykker ned i de spændende nye funktioner, må vi sige farvel til en betroet allieret.

Farvel, Google Optimize

Google Optimize har været et populært valg for marketers og mindre virksomheder, fordi det har fungeret som et simpelt og billigt værktøj til at teste og forbedre en hjemmesides performance. Som mange allerede ved, blev Google Optimize udfaset i september, og selvom vi er ærgerlige over, at det er slut, er vi taknemmelige for værktøjets seks år i tjeneste.

Nu hvor Google Optimize er udfaset, er der en række andre A/B testing- og personaliseringsplatforme på markedet, som Google har samarbejdet med, og dem kan du lære mere om her.

Tak, Google Optimize, for alt hvad du har gjort for konverteringsoptimering. Du vil blive savnet.

Velkommen, calculated metrics i GA4

Heldigvis er der også gode nyheder. En af de mest ventede opdateringer er endelig klar; calculated metrics bliver nu rullet ud i GA4! Med denne nye feature kan du mestre dine metrics og justere dem, så de passer til din virksomheds mål.

For at lave en calculated metric i GA4 skal du igennem følgende steps:

  1. Gå til Admin > Custom definitions > Calculated metrics.
  2. Klik på Create calculated metric.
  3. Tilføj et navn og en beskrivelse af din calculated metric.
  4. Tilføj en formel for din calculated metric i formelfeltet. Du kan bruge foruddefinerede metrics, tilpassede metrics, og operators i din formel.
  5. Tryk Save.

 

Billede: Google

Her er en række tips til at lave calculated metrics i GA4:

  • Brug beskrivende navne og forklaringer til dine calculated metrics. Det vil hjælpe dig selv og andre med at forstå, hvad den pågældende metric måler.
  • Brug paranteser til at gruppere operators og operands i dine formler. Det vil gøre dine formler nemmere at læse og forstå.
  • Test dine calculated metrics før du bruger dem i rapporter og dashboards. Du kan bruge the Reporting test tool til at teste dine calculated metrics.

NOTE: Det er vigtigt at huske, at du skal være Administrator eller Editor for at lave en calculated metric. Derudover kan du max. lave 5 calculated metrics i en standard GA4 property, så sørg for at bruge dem bedst muligt. Hvis du har brug for flere, kan du også lave dem i Looker Studio. For 360 properties ligger grænsen på 50 calculated metrics. 

Helt generelt er calculated metrics en game-changer for GA4. At tracke og analysere calculated metrics giver dig fleksibiliteten til at lave metrics som giver mening for netop din forretning. 

Data redaction 

Den nye opdatering inden for data redaction i GA4 er på alle måder en positiv udvikling for virksomheder, som er opmærksomme på privacy guidelines. Opdateringen gør det nemmere at forebygge personlig identificerbar information (PII) fra at blive indsamlet og sendt til Google.

Førhen kunne data redaction i GA4 kun bruges på email-adresser, men nu er det muligt at konfigurere web data streams for at reducere risikoen for ved en fejl at videregive PII. Den nye opdatering gør det muligt at at redigere URL query parametre. Det er vigtigt, fordi URL query parameters ofte indeholder PII, for eksempel brugernes navne, ordrenumre,og produkt-ID. Når der laves nye web data streams vil det blive slået til som default.

Billede: Opsætningen i GA4

NOTE: Vær opmærksom på, at data redaction kun gør sig gældende for web data streams og at data redaction for email-adresser gøres så effektivt som muligt eller på en best-effort basis.

Påmindelse om attribution models som forsvinder

Som Google annoncerede i april 2023, fjernes First click, Linear, Time decay, og Position-based attribution models fra alle GA4 properties.

Hvad betyder det for dig?

Fra midten af oktober 2023 vil First click, Linear, Time decay, og Position-based attribution models ikke længere være tilgængelige i GA4. Hvis din property på nuværende tidspunkt bruger en af disse modeller, vil det automatisk gå over til Paid and organic data-driven attribution.

Hvad skal du gøre?

Hvis du på nuværende tidspunkt bruger en af de pågældende modeller anbefaler Google, at du skifter til Paid and organic data-driven attribution. For at gøre det skal du gå til Admin > Attribution Settings > Reporting attribution model og vælge Paid and organic data-driven attribution.


NOTE: Paid and organic last click og Google paid channels last click models vil stadig være til rådighed i GA4. Denne ændring vil ikke påvirke dine eksisterende data.

Vi håber, at disse informationer kan hjælpe. Hvis du har nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at række ud til os ved følge linket nedenfor.

Del nyheden!

Del på Linkedin
Del via email

Relaterede nyheder